140 / 695
130
R. W illerslev
størstedelen af 1850erne og 1860erne samt de første par
år i 1870erne, fremgår med tilstrækkelig tydelighed der
af, at en arbejderfam ilie for at opretholde en efter vor
mening overmåde tarvelig levestandard måtte sende børn
og kvinder på arbejde. Men i tilfæ lde af sygdom, arbejds
løshed eller dyrtid var det næsten umuligt at balancere
sig fri af fattigvæsenet. I et kriseår som 1868 modtog ca.
en femtedel af Københavns befolkning fattighjæ lp, og
man kan regne med, at rundt regnet halvdelen af sam t
lige Københavns arbejdere — heri indbefattet håndvær
kere og handelsmedhjæ lpere — i nævnte år måtte gå
den tunge gang til fattigvæsenet.
NOTER
1) Ugeskrift for Landmænd, 1872, I, p. 141 ff.
2
) Markarbejdernes V ilkaar i jyske Hedeamter, 1881.
3) Se tabellen hos Falbe Hansen i Ugeskrift f. Landmænd, 1872,
I, p. 142 ff.
4) Anf. værk p. 192.
5) Materialet findes på R igsarkivet i Statistisk Departements
arkiv, men er endnu uordnet, hvorfor det er vanskeligt at få over
blik over besvarelsernes antal.
6
) Se „Love for Dansk Arbejdersam fund“ i Bidrag til Arbejder
klassens og Arbejderspørgsmaalets H istorie i Danmark p. 193.
7) H. W ulff: Den danske Rigsdag, 1882, p. 231.
8
) Dansk Arbejdersamfunds skrivelse til indenrigsm inisteriet
21/3 1873. (R. A.).
9) Oplysninger om Arbejdernes øk. Vilkaar, p. XXIII.
10
) Oplysninger om Fabriks- og Haandværksarbejdernes Fortjene
ste i Odense 1873. Se yderligere Nationaløk. T. 1926, p. 111.
11) J. Pedersen: Anf. skrift, p. 34 ff., 280.
12
) Blandt disse er der et par håndværkere, som im idlertid lø n
ningsmæ ssigt ligger på fabriksarbejdernes niveau. En tømrersvend,
hvis løn angives til
6
— 7
—8
rd. ugentlig, er derimod ikke medtaget.
1
3) Oplysninger om Arbejdernes øk. Vilkaar, p. XXVII.
14) Skrivelse af 21/3 73 til indenrigsm inisteriet (R.A .).