Previous Page  145 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 145 / 695 Next Page
Page Background

Småstykker

135

Han trak sin kårde og løb efter konen; ude i porten slog

han hende flere gange, og da kården fløj fra ham, fik

han fat i en stok, og ude ved plankeværkshjørnet fik

hun den at smage. Han holdt først op, da to ryttere kom

forbi. Lenore måtte hente kården, og hun fik også et

slag, så dupskoen røg af. Derefter gik han ud i haven,

hvor han sprang op på en bænk og sagde: Jeg ved, at

jeg slog den ene arm i stykker på hende, og dersom jeg

kan få fat på hende, skal jeg slå den anden arm med

og kaste hende hen i en krog. Det var ikke første gang,

han havde været rå og brutal mod sin kone, sagde Le­

nore, og når han fik raserianfald, huggede han med kår­

den på skabene i stuen. Den stakkels kone måtte have

badskær til at sætte armen sammen, den var brækket

oven for håndleddet, og hun skreg og gav sig, da hun

blev forbundet. Stærk feber med vildelse var fulgt efter,

og seks blå mærker efter slagene sad længe.

Peter Bøye vilde forsvare sig med, at hans hustru for­

sømte huset — men ellers havde han været meget druk­

ken ved den lejlighed!

— Dette var jo nærmest en privat affære i hans eget

hjem , skønt alvorlig nok. Men Peter havde mere på

samvittigheden: Uden lov havde han kørt på Kongevejen,

der fører fra København til Frederiksborg; denne vej var

kun for hoffet og andre, der af særlig nåde havde fået

en nøgle til at lukke porte og led op med. En dag kom

Peter Bøye kørende i en karriol med en gul hest for; ved

hans side sad en „ fin“ mand, nem lig natmanden fra Kø­

benhavn, og bagi sad et kvindfolk. Ved Lundehuset stop­

pede de op og indtog for 4 skilling brændevin. Ved leddet

stod natmanden af og lukkede op med en nøgle, som

Peter gav ham. Hvorfra havde han fået den? Jo, det var

da en tjener hos grev Ahlefeldt, som havde givet ham

den. Hvor nøglen nu var? Herpå svarede Peter Bøye, at

da han en dag gik til København, kastede han den ud i

Peblingesøen. Han vidste altså godt, at han ikke havde

lov til at køre på Kongevejen, og alligevel gjorde han det.

På tinge blev Peter Bøye dømt for sine meriter.

Med Arne Sundbos artikel: Store Vibenshus (i H isto­

riske Meddelelser om København) som kilde kan oply­

ses, at Peter Frandsen Bøye var klejnsmed; sandsyn lig­

vis har han fået sin straf eftergivet mod at rejse til Ost