Previous Page  148 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 695 Next Page
Page Background

138

Småstykker

et par timer på ham. De fortalte så Rasmus, at der var

to mand fra Brønshøj, der havde slået en karl fra Sand­

bjerg fordærvet, så han hverken kunne høre eller tale.

Vi har talt med en mand her fra byen, som har været

med, nem lig Peder Zachariasen (også kaldet Peder Skå­

n ing ), og han har sagt os, hvem det var. Den ene, Peder

Christensen, har vi været hos, han gav os knubbede svar

og viste os porten, og den anden, som var med, skal bo

lige overfor. De to af Sandbjergmændene red derpå til

København for at anmelde sagen til amtsforvalteren.

Saxe Hansen var derpå gået hen til fogden Peder N iel­

sen i Brønshøj, for at de to kunne følges ad hen til Peder

Christensen, som havde slået først. Peder Christensen

nægtede at have slået karlen — det sku lle de bevise,

sagde han, og til sidst viste han dem porten, idet han

tilføjede, at de ville binde ham noget på ærmet. Gud for­

lade Eder, og vi måtte beholde den mand (den døende),

som vi havde på Utterslev mark, ytrede fogden.

Henne ved gadekæret havde Frans og Jørgen set Peder

Zachariasen stå og vande kvæg. Der står den mand, som

var med, men han slog ikke. De råbte på ham; han ville

nødig frem med noget. Da sagde Frans: Ja, I skal blive

stævnet på Eders ed derom.

Henne hos Peder Christensen havde de set træet, der

var slået med, blodigt og med hår på, det lå i slæden.

Imidlertid døde karlen fra Sandbjerg uden at være

kommet til bevidsthed, søndag 3. juledag, og dermed tog

sagen en alvorlig vending for de to mænd fra B røn shø j:

Det var et drab, de havde begået.

*

*

*

Peder Christensen og Lars Pedersen blev sat i Blåtårn.

Den 22. februar 1697 førtes de fra tårnet ud til forhør i

Ballerup tinghus. Det blev sent, inden deres sag kom for.

Til at føre Lars Pedersen fra tinghuset tilbage til Blå­

tårn var udmeldt tre mænd: Peder V illum sen fra Bud-

dinge samt Anders Jensen og Jens N ielsen fra Skovlunde.

Denne sidste var kusk på slæden; ved bortkørselen fra

Skovlunde til Ballerup pålagde hans husbond ham at

køre tilbage til Skovlunde og få foder med på turen med

fangen til København. Men han kom ikke tilbage til

Skovlunde den aften. I Ballerup sagde hosp italets (Var