138
Småstykker
et par timer på ham. De fortalte så Rasmus, at der var
to mand fra Brønshøj, der havde slået en karl fra Sand
bjerg fordærvet, så han hverken kunne høre eller tale.
Vi har talt med en mand her fra byen, som har været
med, nem lig Peder Zachariasen (også kaldet Peder Skå
n ing ), og han har sagt os, hvem det var. Den ene, Peder
Christensen, har vi været hos, han gav os knubbede svar
og viste os porten, og den anden, som var med, skal bo
lige overfor. De to af Sandbjergmændene red derpå til
København for at anmelde sagen til amtsforvalteren.
Saxe Hansen var derpå gået hen til fogden Peder N iel
sen i Brønshøj, for at de to kunne følges ad hen til Peder
Christensen, som havde slået først. Peder Christensen
nægtede at have slået karlen — det sku lle de bevise,
sagde han, og til sidst viste han dem porten, idet han
tilføjede, at de ville binde ham noget på ærmet. Gud for
lade Eder, og vi måtte beholde den mand (den døende),
som vi havde på Utterslev mark, ytrede fogden.
Henne ved gadekæret havde Frans og Jørgen set Peder
Zachariasen stå og vande kvæg. Der står den mand, som
var med, men han slog ikke. De råbte på ham; han ville
nødig frem med noget. Da sagde Frans: Ja, I skal blive
stævnet på Eders ed derom.
Henne hos Peder Christensen havde de set træet, der
var slået med, blodigt og med hår på, det lå i slæden.
Imidlertid døde karlen fra Sandbjerg uden at være
kommet til bevidsthed, søndag 3. juledag, og dermed tog
sagen en alvorlig vending for de to mænd fra B røn shø j:
Det var et drab, de havde begået.
*
*
*
Peder Christensen og Lars Pedersen blev sat i Blåtårn.
Den 22. februar 1697 førtes de fra tårnet ud til forhør i
Ballerup tinghus. Det blev sent, inden deres sag kom for.
Til at føre Lars Pedersen fra tinghuset tilbage til Blå
tårn var udmeldt tre mænd: Peder V illum sen fra Bud-
dinge samt Anders Jensen og Jens N ielsen fra Skovlunde.
Denne sidste var kusk på slæden; ved bortkørselen fra
Skovlunde til Ballerup pålagde hans husbond ham at
køre tilbage til Skovlunde og få foder med på turen med
fangen til København. Men han kom ikke tilbage til
Skovlunde den aften. I Ballerup sagde hosp italets (Var