147 / 695
Småstykker
137
en vognkæp; Frans fik så fat på sine heste, og han samt
en bekendt af ham kørte stift efter de to, som de ikke
kendte. Først havde de dog taget den slagne Peder Lar
sen, der lå som døende, op på slæden og dækket ham
til med et sengklæde. Ude på Utterslev mark ved det
hus, der kaldes Lygten, indhentede de de to. Frans tog
fat på Lars, der råbte på Peder Christensen, at han
sku lle komme og hjælpe ham, hvad han også gjorde.
Peder og Frans kom i hår sammen — medens Lars kørte
bort til Brønshøj. Så blev de to skilt, og Peder gik hen
til slæden, som den slagne lå på, tog sengklædet væk,
så på den bevidstløse og sagde: Han ser vågen nok ud,
han er ikke død! Frans og en anden Sandbjergmand,
Jørgen Olsen, lod ilde over Peder Christensen, fordi han
var skyld i, at Lars var undsluppet. I gjorde uret i ikke
at lade os beholde manden (Lars), sagde de. Jeg vil være
god for manden, som bor i vor by Brønshøj, kom det fra
Peder Christensen.
Mange havde set slagsmålet — der var livlig færdsel
fra hele omegnen, ja, helt ude fra Hornsherred.
Brønshøjpræstens karl, Jens (præsten var magister
Niels Hansen Glumsøe) var kommet fra Brønshøj til Kø
benhavn på den tid, da affæren begyndte uden for Nørre
port — han kendte jo Lars og Peder fra Brønshøj, men
havde ikke tid til at standse, da han havde to passagerer
på slæden, en underofficer Fleischer, som skulle ind til
sin moder i staden, madame F., og madames tjenestepige
Dorthe Clausdatter. Madame F. var Glumsøes svigermor.
Studiosus Oluf Due fra København var på vej til Græse
for at hjæ lpe præsten der med juletjenesten . Ude ved
Ravnsborg havde han set en mand slå en anden i hove
det, og denne mand var fra Brønshøj. Så længe Due
kunne øjne, var den slagne bleven liggende.
Stakkels Peder Larsen førtes bevidstløs til sin husbond
Saxe Hansen.
*
*
*
Dagen efter, juleaftensdag, kom fire mand ridende fra
Sandbjerg til Brønshøj, blandt dem Frans, Jørgen Olsen
og den døendes husbond Saxe Hansen. De tog ind til
byens mest kendte mand, Rasmus Pedersen (virkede
ofte som tingskriver og førte mange*sager for fo lk ). Ras
mus var i København, så Sandbjergmændene måtte vente