Småstykker
141
— Når det hedder, at Peder Christensen måtte miste
sin fred, betyder det, at han måtte afstå sit fæste og for
lade gården i Brønshøj. Dette skete allerede i maj. Går
den var en del forfalden, så eftermanden fik et års fri
hed for skat og landgilde (fra maj 1697 til maj 1698).
Det hedder udtrykkeligt i ridefogdens regnskabsbog for
fæstegården, at „han frakom Gaarden i Henseende til en
Drabssag, som han haver været i med“.
Lars Pedersen havde jo ved sin flugt påtaget sig skyl
den, mente man. Om man senere fik fat på ham, har
ikke kunnet oplyses. Det var jo i hine tider langt lettere
at rømme fra landet end nu til dags. Øjensynligt har
hans kone været indforstået med mandens flugt, og sag
tens har de hin nat, d. 22. februar, drøftet sagen bag
alkovegardinet. Det er nok også uden for al tvivl, at han
har haft hjælpere, så meget mere som han udtrykkelig
betegnes som „en svag mand, der var beladt med syg
dom“. Men slå kunne han altså, også hvor han helst ikke
skulle, og det blev hans ulykke. Man kan heller ikke
helt fri sig for den tanke, at „flasken“ kan have spillet
en rolle. Folk drak i de tider over al måde, og det er
forståeligt, at de særlig om vinteren måtte have noget at
„styrke“ sig på, når de var ude på de kolde slædeture.3
Vald. Møller.
4.
Grundstensnedlæggelse
til Marinens ældre Kvæst hus, nuv. Det forenede Damp
ski bs s el skabs kont orbygn ing i Kvæsthusgade,
København.
A fskrift af en beretning i gehejmeråd Christoffer Sehestedts
arkiv på Ravnholt, Fyn.
Anno 1684.
Den 26. May blef her i Kiøbenhafn med synderlige
Ceremonier af hans kongel. Höiheed vor Naadigste Ar-
fueprindz Prindz Friderich, den förste Grund-Steen lagt
til det ny Quæsthuus. Der höistbemeldte hans Kongelige
3)
Tingbog for Københavns Amts Birk, Sjællands Landstingspro
tokol, Fæsteprotokol for Ridefogden paa Krongodset i Københavns
Amt.