1 3 6
Småstykker
indien, og på denne rejse døde han, og et uroligt liv
var dermed endt.2
3.
Et tidsbillede.
L ille juleaftensdag, d. 23. december 1696, var der stærk
færdsel til og fra København, dengang kun en lille by
bag voldene.
Fra morgenstunden var Lars Pedersen og hans hustru
kørt ind, hver paa sin slæde; sagtens har de haft sæd at
sælge og sku lle så have varer med hjem . Lars havde en
af Vartovs gårde i fæste i Brønshøj. Fra samme by var
også Peder Christensen, der havde fæstet en af Kronens
gårde. På dennes slæde, der var forspændt med et par
sorte heste, befandt sig en tredje Brønshøj-mand, Peder
Zachariasen, som havde fået lov at gøre turen med.
På hjemrejsen — ved middagstid — da de var ved
acciseboden uden for Københavns Nørreport, kørte et
par mand fra Sandbjerg, Peder Larsen og Frans Madsen,
i vejen for dem. Peder Christensen bad nu, om de ville
holde til side, så han kunne komme frem, men de kørte
stift frem til møllen ved Ravnsborg. Ved Blegdamsvejen,
der går til V ibenshus, holdt Peder Larsen til siden og
ville ad den vej, derved kom han så nær ind på Brønshøj-
mandens slæde, at denne skubbedes helt ud ved grøften
og var ved at ende i den. Det skal du få skam for, råbte
Peder Christensen og stod af slæden. Han gik hen til
Peder Larsens slæde og slog ham i hovedet med den
højre bagkæp, så Peder Larsen stod og svingede lidt,
hvorpå han faldt til jorden. Nu kom hans byfælle, Frans,
til, og Frans og Peder Christensen fik hinanden i håret,
så Peder kom i knæ. Imidlertid havde den slagne rejst
sig og gik hen til de1to kamphaner. Da kom den anden
Brønshøj-mand, Lars Pedersen, til fra sin slæde, som
holdt tæt ved broen; Lars havde et stykke træ i hånden
og slog det med kraft i hovedet på Peder Larsen, så
denne for anden gang styrtede om ved sin slæde. Blodet
flød straks ud på jorden, og man har kunnet se det
endnu 14 dage efter, fortalte et af vidnerne. Så kørte
Peder Christensen, og Lars Pedersen kom bagefter. Imid
lertid løb Frans efter dem og gav Lars nogle slag med
2
) Tingbog for Københavns Amts Birk.