149 / 695
Småstykker
1 3 9
tovs) forstander til ham, at han skulle være med at
passe på fangen og føre ham til København. Tiden gik,
og skumringen faldt på — de havde alt tændt lys i kroen
i Ballerup, så kom Peder Villumsen med fangen Lars
Pedersen. Hvi biede du så længe, nu er det snart mørkt,
bemærkede kusken. Lars havde jern på det ene ben med
en bøjle og bolt og en lås, som forstanderen havde nøg
len til; i bøjlen var fastgjort en kæde, vel 5 kvarter lang.
De fire — fangen Lars, Peder Villumsen, Anders Jensen
og kusken Jens — satte sig i slæden og kørte fra Balle
rup. Da de kom til Skovlundevejen, ville Jens dreje ad
Skovlunde til, som hans husbond havde sagt — natten
løb jo nu også på, og det ville være umuligt at komme
til København den aften. Da tog fangen tillige med Peder
Villumsen fat i tømmen for ham og vendte slæden hen
på Københavnsvejen (nu Frederikssundsvejen) igen.
Jens stod hårdt på at ville til Skovlunde og blive der
med fangen natten over, men Peder V illumsen stod hårdt
og sagde, de kunne køre til Brønshøj — så er det snarere
for mig at komme hjem i morgen, føjede han til — og
fangen ytrede, at Jens nok skulle få foder til hestene i
Brønshøj, og hvad andet han havde fornødent. Besulta-
tet af striden blev, at de kørte til Brønshøj til fangens
gård, hvor hestene blev spændt fra og sat i stald. Det
var jo nu så silde, at de ikke kunne komme ind i Køben
havn, og da de intet havde at betale logement med, var
de kørt ind i Larses gård. Fangen samt Peter Villumsen
og Anders gik ind i stuen og blev der om natten; Jens
gik ud og ind i nattens løb for at fodre sine heste. Han
mente, at hans bestilling kun var at passe befordringen.
En gang — hen på aftenen — var de ude i gården med
fangen, og da de kom ind, gik Lars med jernet på hen
til alkovesengen og lagde sig der hos sin h u stru ! De tre
vogtere sk illingede nu sammen og købte for 6 skilling
øl og for 6 sk illing brændevin. Da de havde sat det til
livs, lagde Peder V illum sen sig på bænken ved bord
enden for at sove, hvad han også gjorde, indtil hanen
galede. Anders og Jens fik sig også en lur og vækkedes
ligeledes ved hanegal. Det begyndte nu at dages, og Jens
gik ud for at fodre hestene. Da sad Peder med hovedet
på armen, medens Anders sad vågnet ved bordet. Nu
blev alkovegardirærne trukket til side, og Lars kom op