156 / 695
1 4 6
Chr. Axel Jensen
vanzirligere og med Smagen mere stridende derpaa kun
de op føres“, og lykkeligvis sejrede deres synspunkter.
Spiret måtte vel nedtages, men det blev 1775— 77 genop
ført af tømmermester C. Boye Junge, og dets fløj opsattes
på ny 20. jun i 1777.1
Man må være Harsdorff evigt taknemmelig for hans
redning af børsspiret, han havde virkelig en for sin tid
mærkelig fin forståelse af ældre perioders umoderne ar
kitektur. Et andet spørgsmål er, hvor nøjagtigt den op
rindelige spirform blev kopieret. Vi hører vel, at h jelm
stangen ifølge conditionerne skulde være af længde, tyk
kelse og sk ikkelse som den gamle, der lå på den kgl.
civiletats materialgård og der kunde tages i øjesyn. Men
selve spiret? Efter Thurahs stik fra 1746 i Danske V itru
vius (I, tab. LIV) og efter en opmålingstegning i Na
tionalmuseets arkiv fra Christian 7.s tid kunde det se ud,
som om dragehalerne har været spinklere end nu og sp i
rets grundform derfor mere følelig. Heimbachs arvehyl-
dingsmaleri på Rosenborg fra 1660 tyder i samme ret
ning.2
Gamle bygningstegninger er im idlertid sjæ ldent sla
visk nøjagtige, og spørgsmålet lader sig næppe afgøre.3
1) Johs. Werner: Børsen, 1915, s. 61 og 73 f.
2) Sml. også Thurah: Hafnia hodierna, 1748, tab. XXVII. Teg
ningen er gengivet af Werner s. 74.
3) Mod de gam le spirbilleders pålidelighed taler, at Thurah gi
ver fløjstangen s kroner sin tids lukkede enevoldstype og lader
stangen ende med et kors, medens opm ålingen i N ationalmuseet
anbringer Christian 7.s navneciffer i vindfløjen. D isse træk strider
mod den nøjagtige opmåling af fløjstangen , som publiceredes af
stadsarkitekt L. Fenger i Tidsskrift for Kunstindustri, 1894, s. 127 f.,
og som viser en renaissancesvungen vindfløj med Christian 4.s
navneciffer, og dens tre kroner er åbne. Det er ganske utænkeligt,
at man 1776 kunde have skabt sådanne former, hvis man ikke
havde haft originalerne for øje.
På afstand har det været vanskeligt at opfatte disse detailler;
selv det 19. århundredes bedste arkitektopm åling af spiret, der ud-