148
Chr. Axel Jensen
Problemet vilde i al fald kræve en sammenligning med
andre af Christian 4.s spir, som vilde føre alt for vidt
her, hvor det end ikke er meningen at repetere børs
spirets æ ldste bygningshistorie. Kun ganske kort skal
det nævnes, at de gamle skrøner
0111
, at det (og alle
sandstensprydelserne) skulde være krigsbytte fra Kal-
mar, naturligvis er ganske urimelige
.4
Rentemesterregn-
skaberne i Rigsarkivet giver særdeles nøjagtige op lysn in
ger om dets tilb livelse. Tømmeret i „sp idsen“ på Rørsen
blev hugget af den københavnske tømmermester og sp ir
bygger Vidt Kragen 1624, blytækningen udførtes af
skifertækkeren Valentin Picker, maleren Anders N iel
sen forgyldte fløjstangens kroner og knapper sam t selve
vindfløjen , og spirets største mærkværdighed, de fire
drager, formedes af poussereren
Ludv i g Heidtrider,
der
i regnskaberne nævnes som indvåner i København. Gen
givet i moderne sprog oplyser posterne om hans arbejde:
24. april 1624. 100 rigsdaler på regnskab af de 600 da
ler, ham er lovet for 4 drager, han skal gøre til den spir
og spids på den nye Børs.
Herefter følger fra 3. ju li 1624 til 30. ju li 1625 en
række å conto udbetalinger og til slut den endelige af
regning
31. august 1625. 30 rigsdaler, hvormed ham nu alde
les er blevet afbetalt 600 slettedaler, som ham på kgl.
maj. vegne er lovet og tilsagt for 4 store drager, han har
forfærdiget for hans maj., som er opsat omkring spiren
førtes af H. C. Amberg og af ham skænkedes til Bymuseet, er
unøjagtig i gengivelsen af fløjstangen. Men Fengers opm åling blev
udført under særligt gunstige forhold, da der var rejst stillads om
spiret, efter at grosserersocietetet, skræmmet af et voldsom t torden
vejr natten m ellem 23. og 24. maj 1893 havde besluttet at sikre
Børsen mod lynnedslag. Og herefter har Amberg korrigeret en
senere tegning.
4) Sml. f. ex. Thurah: Hafnia hodierna, 1748, s. 104.