163 / 695
Om Børsens dragespir
153
skud og flyvendes ild, små og store medregnet de opsti
gende raketter
.9
Og da Christian 4. senere fejrede det
store bilager, den udvalgte Prins Christians bryllupsfest,
blev fyrværkeriet 10. oktober 1634 under arkelimester
Christopher Schwenkes ledelse til en hel tragedie om
dyderne og lasterne, som spilledes i tre akter og forevi
gedes i et par kobberstik, der illustrerede den senere
udgivne festberetn ing
.10
Også her forekom foruden me
get andet ildsprudende drager.
I udlandet frembragte renaissancetiden en rig littera
tur om krudtets anvendelse til krig og fest, og fyrværke
riet blev heller ikke helt glemt i et dansk pragtværk, Jo
han Arentsches bog om krigskunsten, som foreligger i
et af forfatteren til Frederik 2. skænket manuskript samt
i et eneste trykt exemplar fra Lorentz Benedichts officin
1578. Randnoter viser, at det sidstnævnte er blevet stu
deret af Christian 4
.11
Med alt dette in mente kan der ikke være tvivl om,
at børsspirets dyr er fyrværkeridrager. Man har stun
dom antydet, at de skulde være kinesiske af herkomst
og kunde opfattes som et tidligt resultat af Danmarks nye
handelsforbindelser med Østen. Kun to år før spirarbej
dets begyndelse var Ove Giedde vendt hjem fra sit togt
til Ceylon og Trankebar, og omtrent ved denne tid er
vel også de første prøver på blådekoreret kinesisk por
celæn nået til Danmark. Det er ikke udelukket, at man
9) August Erich: Christian 4.s Kroning 1596, oversat til dansk
af Anders Bentsen Dalin, København. — Sml. Torben Krogh: Op
togsbillede for Christian IVs Kroningsfest, Tilskueren 1938, II,
s. 197 f.
10) Jørgen Holst: Triumphus nuptialis Danicus, København 1648.
— Fyrværkeribillederne er gengivne i oversættelsen af Charles
Ogiers beretning, Memoirer og Breve XX, 1914. Jvf. C. Bruun: Kjø-
benhavn, I, s. 613 (sm l. s. 480).
11) Både ms. og tryk findes i Det kgl. Bibliotek. — R. Paulli:
Lorentz Benedicht, 1920, s. 56 f.