165 / 695
Om Børsens dragespir
155
Tilbage står et meget væsentligt og måske uløseligt
spørgsmål: hvem har ledet de forskellige håndværkere,
tømmermesteren og poussereren, og hvem har fået den
originale idé at lade dragehalerne slynge sig op om spiret
helt til dets top? Det kan naturligvis være Ludvig Heidt-
rider, men der er andre, lige så sandsynlige muligheder,
bygmesteren eller bygherren.
Hvis det er arkitekten, kan der kun blive tale om
Hans v. Stenvinkel den yngre, som efter broderens død
fik bestalling 10. december 1619; han skulde lave rids
ningerne og anordningerne på bygningerne, hvor og når
det befaledes ham, og have flittigt tilsyn med kongens
bygninger, stenhuggeri og alt sådant arbejde, som kon
gen giver ham ordre om
.12
Men nok så fristende er det
at antage, at kongen selv har haft en finger med i sp il
let. Christian 4. var jo i al fald et stort stykke af en
arkitekt, han kritiserede ofte skarpt sine bygmestre, han
gav praktiske og gode anvisninger om bygningsdetail
ler, havde foderaler med skabeloner (arkitekturtegnin
ger) stående i sin daglige stue og kunde selv tegne. Vi
veed, at han gærne besøgte arbejdspladser og værkste
der, og det ligger såre nær at forestille sig, at han under
en visit hos Heidtrider på Tøjhuset har undfanget
idéen. V ilhelm Wanscher, der i sin bog om Christian 4.s
bygninger så ivrigt er gået i marken for kongens selv
stændige indsats i arkitekturen, har uden kendskab til
fyrværkerimotivet formodet, at kongen måske har ladet
sig inspirere af den 4 alen lange narhvaltand (eller en
h jørn ingshorn ), der stod på Frederiksborg, og som 1640
blev skænket til dronningen af Frankrig
.13
Begge insp i
rationskilder lader sig meget vel forene, og hertil kom
mer, at dragerne synes at skyldes pludselig indskydelse
12) Kane. brevbøger 1616—20, s. 741.
!3) V. Wanscher: Christian 4.s Bygninger 1937, s. 119, 121.