170 / 695
160
Chr. Axel Jensen
farver eller deres brede, flotte penselføring. På den lille,
men velbevarede tallerken, hvis tværmål kun er 24 cm,
er den blå dekoration mere tegnet end malet, lidt for
sigtigt og tørt gjort ined meget spids pensel, men på
samme tid alligevel så sikkert og overlegent, at de spinkle
linier ikke kan tænkes at være en moderne forfalskers
værk. På randen er der hum leranker, hvis fire afsnit
sk illes af fire rosetter i to indbyrdes varierende typer,
i bunden to våbenskjolde, der foruden årstallet ledsages
af navnebogstaverne W K M: I M D. Det lyser ud af dem,
at de ikke er adelige, men repræsenterer den slags
heraldik, som borgerfolk komponerede til glæde for sig
selv i den honnette ambitions morgendæmringstid, da
de begyndte at føle som bypatriciere og ikke mere var
tilfredse med de gammeldags, borgerlige bomærker.
Mandsvåbnet har i skjoldet et laurbærkranset mands
hoved, på h jelm en en fugleklo. Kvindevåbnets skjold fy l
des af en hum leranke, der blot er en form indsket udgave
af randornamentikken, og har som h jelm tegn en stående
engel, måske en m indelse om, at borgerkvinderne, så
længe bomærkerne var i brug, gerne nøjedes med et
jesusmonogram eller andre religiøse symboler.
Om tallerkenens historie kunde ejeren kun oplyse, at
den var et arvestykke efter hans fader, der havde fortalt
ham, at han engang i forrige århundrede havde fået den
forærende af en bondekone på Sydsjæ lland, og at hun
havde ejet en halv snes tallerkener af samme slags.
Så lidet exact, som denne op lysn ing måtte siges at
være, modsagde den dog ikke på nogen måde, at de bor
gerlige våben kunde være danske, og det gjorde navne
bogstaverne heller ikke. Kvindenavnets slu tningsbog
stav, D, kunde i alt fald ikke være højtysk , og det var
fristende at tyde det som et dansk „Datter“. Medens der
er gode oversigter over danske adelsvåben, har man kun
få hjæ lpem idler til at finde og bestemme borgerlige