våbenmærker; forståeligt nok har emnet ikke fristet til
system atisk indsam ling. Stort håb om at løse tallerke
nens våbengåde kunde man derfor ikke nære. Men da
en kort gennemgang af datidens storborgere i Næstved
og andre sjæ llandske købstæder ikke gav noget resul
tat, måtte man spørge, om tallerkenen ikke kunde være
københavnsk? I århundredernes løb er jo mange møbler
og andre antikviteter vandrede fra hovedstaden ud på
bondelandet, efterhånden som moderne skiftede. Og tak
ket være de store registre til Københavns diplomatarium
lykkedes det da også snart at finde det eftersøgte ægte
par:
We r ne r Kl ouman
og
Ingeborg Mathias datter.
Ikke
blot navnebogstaverne passer, men tilmed viser mands
våbnet sig at være talende. Fuglekloen på hjelmen og
det laurbærkronede mandshoved i skjoldet illustrerer
slægtsnavnet. Og tallerkenen fører os ind i det køben
havnske bourgeoisis inderkreds.
Grundlæggeren af slægten Klouman — eller Klauman,
som navnet senere blev skrevet
— 2
var en matador i
Christian 4.s København. Werner Klouman den ældre
var en indvandret tysker, der nævnes som broder i det
danske kompagni (skydeselskabet) 1595, men dog først
synes at have taget borgerskab 1605. Han drev handel
med silke- og klædekram, men deltog desuden i mange
andre affærer. 1620 var han således mellem de borgere,
der fik privilegium på at drive en reberbane mellem far
veriet og vandkunsten, og året efter deltog han i starten
af de islandske participanters reberbane uden for da
tidens Østerport. Han var da også parthaver både i det
islandske og det ostindiske handelskompani, og da de
menige købmænd og kræmmere 1636 forpagtede Børsen
2)
Anna Levin og Nanna Lange: Supplerende Oplysninger om
den ældre danske Slægt Klauman i Personalhist. Tidsskr. 7, \ ,
18 ff., hvis talrige kildehenvisninger der ikke er grund til at gen
tage her.
En fajencetallerken fra 1648 i Bymuseet
1 6 1
i l