175 / 695
En fajencetallerken fra 1648 i Bymuseet
165
Holmer, der fungerede som rådmand 1663— 72, men i
øvrigt bortdestillerede formuen. Og det kan tilføjes, at
hendes eneste overlevende søn, Carl Werner Klouman,
forsøgte sig som godsejer og endte sine dage som for
pagter på Gunderslevholm 1693. Thi det er måske for
klaringen på traditionen om, at vor tallerken er kommet
fra Sydsjælland.
Som andre af tidens matadorer har Werner Wernersen
også været grundejer i ret stort format. 1637 fik han af
Christian 4. tilskødet en vejrmølle på Østervold bag den
gamle Mønt, altså i nærheden af Møntergade. Desuden
ejede han et grundstykke uden for stadens Østerport,
som han mistede o. 1647, da den gamle konge anlagde
Bremerholms admirals gård ved vejen fra Bremerholm til
Nyboder
.5
I erstatning tilskødede Frederik 3. ham 1651
en anselig haveplads i Søgaden uden for stadens nye
Østerport. Skønt Christian 4.s Ny-København endnu stod
som en uudfyldt ramme, drømte man på dette tidspunkt
sangvinske drømme om en yderligere udvidelse af hoved
staden nordpå helt ud til Søerne og Trianglen, drømme,
der genspejles på tidens Københavnskort, og som fik de
res dødsstød i belejringsårene 1658— 59. Han må derude
have anlagt en ganske anselig lysthave, der har bevaret
m indet om ham. Thi den er vist på Resens stik af Køben
havn 1659, og endnu 1680 hæftede Werner Kloumans
navn ved et vænge med have og bygning på den østre
side af landevejen uden for Østerport, omtrent ved nu
tidens Garnisonskirkegård
.0
Men naturligvis har storkøb
5) Fra Arkiv og Museum I, 191 ff., hvor der mangler henvisning
til V. K.s erstatningsskøde af 4. sept. 1651, sml. Køh. Diplom . III,
376.
6) Oluf N ielsen: Kjøb. Hist. V, 532. Målene i skødet af 1651
stemm er med PI. XXI i Lorenzen: Haandtegnede Kort 1600—60,
men hvis Resens kort er rigtigt, må W. K. have ejet et større areal
nærmere Østerport. Sml. Hist. Medd. om Kbhvn. 2. række, IV, 223.