166 / 695
156
Chr. Axel Jensen
efter arbejdets påbegyndelse. De nævnes ikke i den op
rindelige kontrakt med Vidt Kragen, der
6
. december
1623 kun skulde have 100 rd. for tømmerarbejdet, og de
dukker først op i den før citerede regnskabsnotits an
gående Heidtrider 24. april 1624. Wanscher har påvist,
at børsspiret i sin grundform nøje svarer til Kragens nu
forsvundne spir på Sorø kirke fra 1625 og således kan
have været projekteret uden dragerne.
Naturligvis kan alle sådanne hypoteser ikke blive an
det end gætteværk. Selv Wanscher må indrømme: „Vi
kender for lidt til de gamle Mestres intime og maaske
tilfæ ld ige Forudsætninger“. Vi er uvidende om de sam
taler, kongen og Heidtrider kan have ført, og hvis der
ikke engang gøres et nyt og uventet arkivfund, vil Chri
stian 4.s virksomhed som udøvende arkitekt altid for
blive dunkel og gådefuld. Af danske bygnings- og sk ib s
tegninger fra hans tid kender vi jo kun en stump papir
med to løse krads, som kan være gjorte af den kongelige
hånd — alt andet synes at være gået tabt.
Men hvem der end er ophavsmand til spirets drager,
og hvem der end har været arkitekt, Børsen, hvis byg
geprogram er ændret under opførelsen, og hvis gavle og
spir er tilføjelser til det oprindelige projekt, er alligevel
blevet et så helstøbt bygværk, at den uden større skade
har kunnet tåle fornyelserne af murværk og sten, tøm
mer og blytækning. Ligesom Holbergs Magdalone har
den beholdt sine lineamenter, ikke blot den muntre rig
dom, men også den herlige helhed i facaderne og tag
værket. Kvistgavlene, der når op i højde med tagryggen
og støtter rytterspiret, forener festlig rejsning og fast
tyngde, så at den lave bygning den dag i dag formår at
hævde sig med glans overfor anmassende naboer. Børsen
og Rosenborg er renaissancejuvelerne i vort bybillede,
og dens „emblematiske“ dragespir er enestående i
Europa.