164 / 695
154
Chr. Axel Jensen
har kendt billeder af Kinas blå himmeldrage. Men noget
sikkert ved vi ikke derom, Ove Giedde har i al fald ikke,
som Marco Polo hundreder af år tidligere, kunnet se
drager på k inesiske tempeltage. Og den hjem lige, euro
pæ iske tradition synes at veje nok så tungt i vægtskå
len. Dragerne kendtes allerede i den k lassiske oldtid, og
occidentens m iddelalderkunst er rig på disse fan tasiskab
ninger. Helgenbilleder træder dem under fødderne, og i
talrige nordtyske og skandinaviske kirker har ryttersta
tuer af S. Jørgen nedlagt frygtelige drager og befriet
prinsessen . At alle de europæiske drager kan lede deres
stamtræ tilbage til orienten, til Kina, til Babylon og Bi
belen, er en sag for sig. Den fjærne genealogi, der for
taber sig i oldtidens mørke, var i al fald ukendt på Chri
stian 4.s tid, og selv om også krudtet er en k inesisk op
findelse, tyder alt på, at fyrværkerikunstens drager er
direkte efterkommere af middelalderens fabelvæsener.
I denne sammenhæng bør det også nævnes, at børs-
spirets vingeløse firben strængt taget slet ikke tilhører
dragefam ilien, som normalt bærer vinger, men korrek
tere kunde kaldes langhalsede krokodiller. Hidtil har
der ikke været anledning til at fremhæve dette, da vi jo
har samtidens egne ord for, at den fra første færd op
fattede dem som drager, og vingeløsheden kan simpelt
hen skyldes tekn iske årsager. Det vilde have været van
sk elig t at frem stille vinger af blyklædt træværk, og det
vilde vel også have forringet helhedsvirkn ingen . Men
hvis man overhovedet vil tillægge dette træk nogen be
tydn ing, synes det snarere at stamme fra europæiske
drager end fra Kinas blå himmeldrager. Og fyrværkeri-
mestrene kendte jo også krokodiller.
Bestemmelsen af børsspirets drager som fyrværkeri-
dyr uddyber og levendegør forståelsen af dets fan ta si
fulde komposition. Men selv denne nye analyse udtøm
me ingenlunde problemerne om dets tilb livelsesh istorie.