160 / 695
150
Chr. Axel Jensen
Allerede efternavnet
6
oplyser dog en del. Det minder
om en ikke ubekendt nordtysk kunstner, Henni Heidt
rider,.hvis navn blev genfremdraget omkring århundred
sk iftet, da det blev påvist, at han var mester for fire
pragtkam iner til det gottorpske hertugslot i Husum; de
res elegante skulpturer fra 1612— 15, med mytologiske
og allegoriske motiver af sandsten og alabast, indtager
nu en hædersplads i hertugdømmernes kunsth istorie
som banebrydende arbejder for den nordtyske barok
s til
.7
Da han arbejdede på kaminerne, opholdt han sig i
Kiel, men snart efter tog han borgerskab i Hamburg,
hvor han opførte en af stadens nu for længst nedrevne
porte, Dammtor, og hvor han, en enkelt afstikker til Lü
beck fraregnet, sikkert forblev til sin død (henimod
1650). T ilsvarende livsdata er det ikke lykkedes at frem
skaffe for Ludvigs vedkommende, men at de to kunst
nere har været slægtninge, måske brødre, turde være
givet, og da navnet Heidtrider på den tid var kendt i
Hamburg og omegn, kan det i al fald fastslås, at Ludvig
som så mange af renaissancens kunsthåndværkere var
en tilrejsende nordtysker.
Medens Henni virkede som stenhugger og bygmester,
benævnes Ludvig „pousserer“, d.v.s. en billedmodellør,
som arbejdede i blødere materiale, voks, ler og gips. Af
den slags folk lokkede Christian 4.s kunstbegejstring,
der var et godt stykke forud for hans tids danske gen
nemsnit, adskillige til København. Blandt dem var Pe
ter Husum (eller H u ssen ), der inden sin død 1619 for
mede modellen til vort ældste verdslige skulpturmonu
6) Med datidens ligegyldighed for korrekthed i navnebogstave
ring varierer regnskaberne: Heiderider, Heideritter, Heidtritter.
Fornavnet staves Lodwig.
7) Ang. litteraturen om Henni Heidtrider henvises til W eilbachs
kunstnerleksikon I, s. 500 (1947). Sammesteds har forf. også gan
ske kort om talt Ludvig H.