162 / 695
152
Chr. Axel Jensen
24.
januar 1624. For et stort billede, han skal posere
til et fyrværk, 33 rd. 32 sk.
6
.
februar 1624. For en form at „pappe“ heste udi, så
og for
2
drager, en hest og en „delfinhoffu id t“, han har
gjort for K. M. udi Tøjhuset, 13 rd. 32 sk.
20. februar 1624. Hermed betalt halvt på de
6 6
V
2
rd.
16 sk. for et stort billede, han har poseret og 24. januar
fik 33 rd. 32 sk., 33 rd. 32 sk.
20.
april 1624. For to heste, han skal posere i Tøjhu
set til et fyrværk, 33 rd. 32 sk.
Som pousserer har Ludvig Heidtrider altså haft en
ejendommelig specialitet, han har i modsætning til de
førnævnte kolleger særlig arbejdet med fyrværkerifigu
rer, og dette giver os et nyt syn på børsspirets drager.
I hvilken anledning der er afbrændt fyrværkerier i
årene 1623— 24, må henstå, det synes ikke at være an
tegne! i annalerne. Men det er bekendt nok, at renais-
sancens festglade mennesker elskede fyrværkerikunsten
på samme naive måde som italienerne i vore dage. Allere
de ved Frederik 2.s kroning 1559 berettes
0111
ildspruden
de drager, der længe svævede i luften , og ved Christian 4.s
langt pragtfuldere kron ingsfest 1596 fejredes hele fyr
værkeriorgier. 30. august afbrændtes således en frem
stilling af den romerske helt Marcus Curtius, hvor der
knaldede 50.000 udfarende ild og skud,
6
karme med
raketter og til sidst et stort slag, 36 ildkugler og 1200
luftraketter. En anden dag tændtes i slotsgården en cro-
codil med vidt opslagen mund og lang hale, endvidere
en firbenet, femhovedet drage redet af den babyloniske
hore (sikkert frit efter Albrecht Dürers apokalyptiske
træsnit til Johannes’ åbenbaring), en havmand og en
havfrue, to basilisker og to turnerheste, alt sammen gjort
af pap og indeholdende 16.000 ild og skud. Et fyrværkeri
på Kronborg, der forestillede tyrkernes erobring af fæ st
ningen Tauris i Persien 1535, sætter rekord med 86.000