137 / 695
sam lede befolkning, et forhold, som yderligere under
bygger min påstand om, at nævnte år ikke kan betragtes
som unormalt dårligt for den mindre bemidlede del af
den københavnske befolkning.
Betragter vi noget nærmere kolonnerne i tabel 8, fin
der man, at antallet af de fast forsørgede ikke fremviser
meget betydelige svingninger. Mængden af personer un
der denne kategori ligger alm indeligvis mellem 6000 og
8000. Betydelig mere elastisk er kolonnen: de m idler
tidigt forsørgede; her er tale om svingninger mellem ca.
2600 og godt 7000. De største svingninger fremviser
dog kolonnen: temporær brød- og pengehjælp. Her
er tale om spring fra omkring 2000 til over 15.000.
Der kan ikke være tvivl om, at vi her står over for
en talrække, som meget fintmærkende afspejler de
økonom iske vilkår blandt den mindre bemidlede del
af den københavnske befolkning, og det vil i det væ
sentligste sige arbejdsmændene og fabriksarbejderne.
Ved dyrtid, arbejdsløshed og andre ekstraordinære for
hold blev arbejderne og deres fam ilier henvist til fattig
væsenet, og den største del af dem modtog den m idler
tidige understøttelse i form af temporær penge- og brød
hjælp. Jeg har derfor i fig. 1 tegnet en kurve (nr. II)
over antallet af personer, der modtog denne ydelse, og
vil mene, at vi her har en kurve, som langt sikrere end
et udregnet indekstal for arbejdernes realløn giver et
billede af de økonom iske konjunkturer for arbejderbe
folkningen som helhed. Hvis denne antagelse er rigtig,
har de økonom iske vilkår for arbejderne været slettest
ved 1850ernes midte og i årene fra 1864 til 1870— 71.
Herefter skulle der være tale om en anselig forbedring i
deres vilkår.
Ved en sammenligning mellem budgetkurven (kurve
nr. I) og kurve nr. II kan man ikke vente nogen gennem
ført parallelisme, idet arbejdernes økonom iske vilkår
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
1 2 7