129 / 695
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
H
9
lede udgifter mellem ca. 270 og 290 rd., en sum, som
ifølge tabel 6 vidner om en utrolig lav levestandard. Men
der kan efter det, vi hidtil har oplyst om arbejdernes
indtægter, ikke være tvivl om, at en ikke ubetydelig del
af den danske arbejderstand har levet under disse v il
kår, nem lig alle de, hvis hustruer eller børn intet tjente
eller kun tjente lidt. Og det må have været tilfæ ldet for
adsk illige familier. Industrien var endnu så lidet udvik
let, at den langt fra kunne absorbere al den kvindelige
arbejdskraft, der stod til rådighed, herpå er kvindernes
påfaldende ringe løn et tilstrækkeligt bevis. Ifølge inden
rigsm inisteriets undersøgelse var daglønnen for en vok
sen kvinde gennem snitlig ca. 58 sk. pr. dag. Denne byg
ger imidlertid som anført på arbejdsgivernes op lysn in
ger, og det kan nævnes, at hos Jacob Holm og Sønner var
daglønnen kun ca. 40 sk. pr. dag.39 Det vil med andre
ord sige, at inden for industrien lønnedes kvinderne kun
med omkring 50% af, hvad arbejdsmændene fortjente.
Arbejdsdagen var såvel for den kvindelige som den
mandlige arbejder omkring 12 timer incl. pauser til sp is
n ing m. m. Og hvad dette har betydet for en fam ilie med
børn, hører der egentlig ikke megen fantasi til at fore
stille sig. „Ofte hjælper Konen til“, udtaler forstanderen
for 6. fattigdistrikt, „men Fordelen derved er tvivlsom ,
da hendes Arbejde næsten altid bliver skandaløst slet
betalt“. Resultatet heraf er, at manden går ud, og bør
nene forsømmes. „Den gifte Kvindes Emancipation fra
alt selvstændigt Erhverv vilde være en Velsignelse for
Sam fundet“, tilføjer han.
Nu var imidlertid fabriksarbejde undtagelsen, og ar
bejde af en mere tilfæ ldig karakter som syning, vask,
strygn ing og rengøring og lignende det almindelige, hvad
man bl. a. kan slutte sig til af arbejdsgivernes udtalelser
på skema A. Og var fabriksarbejde end dårligt lønnet,
så er der ingen tvivl om, at disse erhverv i endnu højere