130 / 695
1 2 0
R. W illerslev
grad var slet stillet, både fordi de var dårligere lønnet,
og fordi de som regel ikke var af nogen varig karakter.
Det må have hørt til undtagelserne, at en kvinde har
kunnet supplere mandens indkom st med omkring 150 rd.
årligt.
Betragter vi dernæst de øvrige budgetter på tabel 3,
viser det sig, at de samlede udgiftsposter til de 3 eller 4
hovedgrupper ligger mellem godt 300 og 522 rd. For alle
budgetter er udgifterne hertil gennem sn itlig 380 rd., me
dens den gennem snitlige indkomst er 337 rd. Det kan
vist betragtes som givet, at enten må 1872 være et excep
tionelt dårligt år — hvad der, som vi senere vil se, ikke
er grund til at antage — eller også er indkomsterne, som
tidligere antaget, opgivet for lavt eller slet ikke opgivet
for hustruernes vedkommende; hvilket sidste jo ligeledes
er tilfæ ldet for børnene. Men selv under denne forud
sætning er det klart, at en arbejderfam ilie måtte have de
største vanskeligheder ved at få pengene til at strække
til dagen og vejen. En årlig udgift til de 3 eller 4 ho
vedposter på ca. 380 rd. betyder, at man har levet på
omtrent samme tarvelige niveau som arbejderen i tabel
5. For at opretholde en sådan „standard“ krævedes im id
lertid en årlig indtægt, som vedvarende lå over 400 rd.
Der var jo foruden de tre eller fire hovedposter, vi har
opsummeret, adskillige andre udgiftsposter for en fa
milie, som f. eks. sygeforsikring, udgifter til børnenes
skolegang, når de da ikke gik på fattigskolerne, forny
else eller supplering af indboet, fornøjelser m. m. Med
hensyn til fornøjelser, da er det i øvrigt karakteristisk,
at ikke en af de 19 arbejderfam ilier har sat penge af
hertil.
Kom selv en såkaldt „bedrestillet“ arbejderfam ilie ud
for sygdom eller arbejdsløshed, har der vel i alm indelig
hed kun været to udveje: lån eller fattigvæsen. Vi kan
i denne forbindelse citere, hvad en af fattigforstanderne