128 / 695
118
R. W illerslev
gift på 38 rd. 3 mk. 10 sk. ansætter omkostningerne til
tøj og reparationer til 2 rd., altså 24 rd. årlig. Vi kan
ifølge sagens natur ikke komme problemet: klædernes
andel i budgettet, nærmere ind på livet, men kan på
grundlag af udtalelserne i skema C fremføre en del an
dre oplysninger, der i denne forbindelse ikke er uden
interesse.
Det syntes ikke ualm indeligt, at en såkaldt „god“ ar
bejder havde to sæt tøj, en daglig arbejdsdragt og en
søndagsklædning, hvilken ubetimelige ødselhed nok
kunne falde en og anden arbejdsgiver for brystet. „Flere
Arbejdere — i øvrigt flinke og dygtige — har Tendens
til, naar de tjener godt, at flotte sig paa alle Maader, gaa
fin t klædt til Søndagsbrug o.s.v.“36 Men i alm indelighed
er der enighed om, at arbejderne var dårlig klædt. „Klæ
derne er simple og mangelfulde ... en Del gaar i islandsk
Trøje og Træsko“, udtaler en arbejdsgiver,37 og en fattig
d istriktsforstander hævder, at klæder, linned og fodtøj
er ting, der hos de allerfleste arbejderfam ilier er fø le
ligst trang til.38
Det var ifølge alle forstanderne for fattigdistrikterne
og understøttelsesforeningerne alm indeligt, at klæderne
købtes brugt på afbetaling hos marskandiseren, i regelen
mod en ugentlig afbetaling på to til tre mark. Denne
iagttagelse er sikkert rigtig, th i det er sandsyn ligvis ikke
noget tilfælde, at de om talte 19 arbejdere under rubrik
ken klæder konsekvent har en henvisn ing til posten: „Er
arbejderen i gæld?“
Går vi derefter over til på tabel 3 at betragte udgif
terne som helhed til de tre eller fire hovedposter: hu s
leje, levnedsm idler plus brændevin og tobak, brændsel,
lys og rengøring samt i tre tilfæ lde udgifter til klæder,
vil man finde, at i kun tre tilfæ lde ligger fam iliens sam
lede indtægter over disse udgiftsposters sum. Det drejer
sig om fabriksarbejder nr. 1, 3 og 4. Her ligger de sam