122 / 695
1 1 2
R. W illerslev
ligere. At man imidlertid ikke spiste mælkemad, står
bl. a. i forbindelse med, at mælk dengang var en kostbar
og temmelig sjæ lden vare,32 og at man i de fattigere
fam ilier formentlig sjæ lden spiste billige varme retter
som kartofler og vandgrød, skyldes som nævnt blandt
andet de dårlige bolig- og køkkenforhold. Også andre
ting kan naturligvis have sp illet ind, men at forstander
nes iagttagelser må anses for rigtige, bestyrkes af de 4
husholdningsregnskaber, som Dansk Arbejdersamfund
indsendte, og som tabel 4 er bygget over.
T a b e l 4.
Levnedsmi dde l udg i f t e r f or i arbe jderf ami l ier og hånd
værkerfami lie r.
Husholdningsregnskab
1. månedi. ud g.:
19 rd. 5 mk. 2 sk.
2. ugenti.
„
5 rd. 3 mk. 2 sk.
3.
„
„
6
rd. 1 mk. 1 sk.
4.
„
„
4 rd. 2 mk. 9 sk.
Til brød og madfedt
%
5 rd. 4mk. 14 sk.
29,3
1 rd. 5mk. 15 sk.
36
2 rd. 2mk. 9 sk.
40,1
2 rd. 0mk. 2 sk.
45,7
Det er påfaldende, hvilken væsentlig rolle brød og
madfedt spillede i alle de fire husholdninger i sammen
ligning med nutiden, men det fremgår tillige, at det la
veste husholdningsregnskab, som i øvrigt tillige var det,
der omfattede flest personer,33 har forholdsvis langt den
største udgift hertil.
For yderligere at fremføre grundlaget for de følgende
beregninger eller rettere overslag vil jeg i tabel 5 så de
tailleret, som materialet tillader det, gengive hushold
ningsregnskab nr. 4, hvis indtægter og udgifter er dem,
der bedst stemmer overens med den „gennemsnitlige ar
bejderfam ilies“.
Hvad nu angår det herefter beregnede budget for vor
„gennemsnitlige arbejderfam ilie“, kan man med rette