108
R. W illerslev
eetværelses lejligheder, eller 15 % af sam tlige lejlighe
der, med 2,5 personer gennem sn itlig i hver lejlighed.
Man kan regne med, at mellem
Vz
og V
4
af disse eetvæ
relses lejligheder hverken havde selvstændigt køkken el
ler adgang til fæ lleskøkken .21 Yderligere kan tilføjes, at
i 1885 havde godt 16% af samtlige toværelses lejlighe
der logerende.22
Det er adsk illigt vanskeligere at blive klar over udgif
ten til fødemidler, idet denne udgiftspost på tabellen er
slået sammen med udgifterne til brændevin og tobak.
Det er tilfæ ldet for 9 af budgetterne, i 9 andre tilfæ lde
er disse udgifter slået sammen med udgifterne til brænd
sel, lys og renlighed og i 1 tilfæ lde yderligere med om
kostningerne til klæder. Man vil dog kunne skønne, at
der er tale om meget varierende udgifter til levnedsm id
ler. Anslår vi ud fra de foreliggende tal den gennem sn it
lige udgift til brændsel, belysning og renlighed til om
kring 50 rd., vil vi finde, at post II varierer mellem
148 rd. 64 sk. og 400 rd. For de 9 fam ilier, hvor post II
er opgjort særskilt, er den gennem sn itlige udgift 210 rd.
Hvad siger nu disse tal os om arbejdernes „madstan
dard“ ? Uden andre holdepunkter er de ikke meget op
lysende, men sådanne holdepunkter har vi imidlertid
dels i de i større alm indelighed holdte udtalelser, som
arbejdsgivere, forstandere for fattigd istrikterne og for
forsørgelsesforeningerne m. fl. knyttede til skemaet, dels
i nogle detaillerede husholdningsregnskaber, som Dansk
Arbejdersamfund indsendte.
Arbejdsgivernes få udtalelser går i det store og hele
ud på, at arbejdernes kost er god og nærende. En enkelt
af fattigforstanderne er delvis af samme mening. „En
ordentlig Arbejderfam ilie lever i Reglen af god og sund
Føde — de kolde Maaltider er ofte langt mere luksuriøse
hos denne K lasse end hos de mere bemidlede. Kaffe er