HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

en hyppig Drik, The bruges kun i Sygdomstilfæ lde“. Men

han tilføjer, at dette gælder kun den bedre stillede del

af håndværkerstanden og den ualmindelig godt stillede

arbejdsmand. Den almindelige arbejder spiser ikke dag

lig varm mad.23 Det er i det hele taget et forhold, som

forstanderne for fattigdistrikterne og understøttelsefor

eningerne — der ifølge deres stilling må antages at have

et grundigt kendskab til den mindre bemidlede del af

arbejderstanden — atter og atter fastslår, at jo mindre

indtægterne er, jo sjældnere spises der varm mad. Ko

sten, siger således formanden for 9. distrikts understøt

telsesforen ing, „bestaar hovedsagelig af, hvad man be

nævner tør Kost, og udgør i Forbindelse med Kaffe det

sædvanlige Middagsmaaltid for Massen af de Personer,

der søger Hjælp hos Foreningen; kun en eller højst to

Gange ugentlig træder en Ret varm Mad i Stedet“. Men

den varme rets mere eller mindre hyppige forekomst er

betinget ikke alene af indkomstens størrelse, men også

af lejlighedens udstyr. „Hvor Lejligheden er nogenlunde

ordentlig, giver det som oftest Hustruen Lyst til at lave

varm Mad — hvor man derimod bor paa Kamre (til Leje

å 18— 20 Mark m aanedlig), hvor flere Familier har Ad

gang til samme Køkken, eller hvor der slet ikke findes

Køkken, og hvor den derfor maa koges i Kakkelovn, sp i

ses vistnok aldrig varm Mad i Hjemmet. Derimod drikkes

der megen Kaffe“ .24 Middagsmaden består i øvrigt, når

den serveres, for det meste af gule, grå eller grønne ær

ter, hvidkål kogt på islandsk lammekød „og en lille Bid

F læ sk“, yderligere af vandgrød og øllebrød. „Naturligvis

kun een Ret“. Vi hører også, at hestekød begynder at

vinde indpas.25

Hvad angår forbruget af brændevin og tobak, var det

naturligvis — dengang som nu — meget individuelt, end

skønt brændevinen var en alm indelig forbrugsartikel.

Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår