109 / 695
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
99
riget Danmark i Aaret 1872“, hvorfra ovennævnte cita
ter er hentet. Denne overordentlig interessante og sto f
rige redegørelse lider imidlertid af væsentlige mangler,
når det drejer sig om købstadsarbejdernes og de køben
havnske arbejderes forhold, og er uanvendelig til belys
ning af vort problem, idet den ikke skelner mellem fag
lærte og ufaglærte arbejdere. Heller ikke professor Jør
gen Pedersens i 1930 udkomne bog om arbejdslønnen i
Danmark er brugbar i denne forbindelse, da der ikke gø
res noget forsøg paa at opstille et budget for køben
havnske arbejdere på grund af manglende oplysninger
om priser og forbrug.4 For Københavns vedkommende
står man altså i virkeligheden på bar bund.
Imidlertid er det muligt på grundlag af det materiale,
som indenrigsm inisteriet samlede i begyndelsen af året
1873 og delvis benyttede ved udgivelsen af det ovenfor
nævnte værk, at give et ikke uvæsentligt bidrag til be
lysning af fabriksarbejdernes og arbejdsmændenes øko
nom iske forhold i København i 1872. Til bedømmelse
af materialets art vil det være formålstjenligt noget nær
mere at gøre rede for, hvorledes arbejdet med at ind
hente de fornødne oplysninger organiseredes. Et i Kø
benhavn af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg med
borgmester L. C. Larsen som formand og cand. jur. C.
Nyrop som sekretær tilstillede arbejdsgiverne i byen to
skemaer til udfyldning. Det første skema, skema A, over
raktes alle arbejdsgivere, som havde lønnet medhjælp.
Blandt de spørgsmål, som skulle besvares, skal her kun
fremdrages dem, der er af interesse i denne sammen
hæng, nem lig: Hvor mange arbejdere der var beskæf
tiget ved fabrikken, inddelt efter alder og køn. Hvor
mange faste arbejdere der fandtes og hvor mange tem
porære, samt hvor mange af arbejderne der var ufag
lærte. Yderligere skulle der gives oplysning om, hvad
arbejderne i gennem snit tjente ved akkord og ved dag