110 / 695
100
R. W illerslev
løn dels om sommeren, dels om vinteren. Saa vidt jeg
kan se, er der for København indkommet 12— 1300 be
svarelser.5 Det andet skema, skema C, stillede spørgs
mål om, hvorledes arbejdernes udgifter fordelte sig på
husleje, føde, klæder, tobak og brændevin, hvorvidt en
ordentlig arbejderfam ilies erhverv efter de forhånden
værende forhold var tilstrækkeligt til at sikre den et
tarveligt udkomme, om arbejderen var i gæld, og
0111
han var forsikret mod sygdom, alderdom o. 1. Dette
skema sku lle udfyldes af arbejdsgivere, der til stad ig
hed beskæftigede m indst 20 arbejdere, men i København
blev det tillige udsendt til understøttelsesforeningerne,
forstanderne for fattigdistrikterne, formændene for de
forskellige svendeforeninger og til Dansk Arbejdersam
fund. Der indkom i alt 129 besvarelser, men skønt disse
besvarelser fremdrager en række meget in teressante op
lysninger om arbejdernes vilkår, egner de sig i alm in
delighed ikke til at danne grundlag for opstilling af et
arbejderbudget. Der gives for eks. som oftest ikke op
lysninger om fam iliens størrelse, om konens og børne
nes indtægter m. m. En undtagelse danner imidlertid
meddelelserne fra Dansk Arbejdersamfund, navnlig fra
dets første kreds.
Dansk Arbejdersamfund blev dannet i 1871 af folke
tingsmand Lucianus Kofod som en modvægt mod den
socialistiske bevægelse. Det var småborgerligt og for så
vidt reaktionært i sin ideologi, som det betragtede den
tid, hvor enhver arbejder havde en fair chance for at
blive arbejdsgiver, som idealet.6 Det sygnede da også hen
i løbet af 1880erne uden at have sat sig syn lige spor;
men ved dets start sluttede „en lille F lok af hæderlige
Arbejdere“ sig til foreningen.7 Foreningens 1. og 4. kreds
gjorde et betydeligt arbejde for at fremkomme med en
indgående besvarelse af skema C. For første kreds ved
vi, at der blev nedsat et 15 mands udvalg med en tand-