229 / 695
Philip Rosenstand-Goiskes Efterretninger
219
er gammel, jeg venter snart at døe og naar mine Efter
ladenskaber bestoed udi saa smaae Myndtsorter, kunde
de let glide Skifte-Retten ud af Fingrene. Man seer lett,
hvortil Svaret sigtede, da ju st denne Retts Betiente u-bil-
lig var m istænkt for ey at kunne holde altiid paa hvad,
som man fandt udi Boerne, men dog stoed udi saadant
Rygte hos den altid mistænkelige Almue.
1786. April.
Man har fortalt, at Conferentz Raad
Lund ings109
Søn,
et Menniske paa noget over 20 Aar, skulle have Haab om
at blive Committered udi General Land Oeconomie og
Commerce Collegium. Grunden til dette store Haab for
et ungt Menniske, som er meget faae Aars Student, rei
ser sig deraf, at han hafte en Broder, (af hvis Børne
kopper Materien blev tagen til Inoculation for en af de
Kongl. Personer og fik ved saadan Leilighed Tilsagn paa
en Kongl. Naade) der døde og Faderen derefter udbad
sig, at denne Naade, som var tiltænkt den afdøde, maatte
overføres paa den Tilbagelevende.
1785. Augus t.
Udi denne Maaned er fra Pressen udkommet et Skrift
Baltzer von W eltenheim ,110 som udmærker sig ved den
kaadeste Ondskab og skammeligste Frækhed. Forfatte
ren under en Dedication til Kronprindsen kalder sig en
af Hs. Kongl. Høyheds Blaa-Rabattede Under-Dannere,
109) Mathias Lunding (1728—1788) var Deputeret i Adm iralitets-
og Komm issariatskollegiet. Hans Søn maa være den Mathias Lun
ding (1760— 1806), der blev Direktør ved Opfostringsstiftelsen, 1793
Viceraadmand og 1805 Bankkommissær. Den om talte Broder var
Søkadet N iels Lunding (1763— 1779).
110) Jvf. Noten ovenfor under Eeg.