230 / 695
2 2 0
H. og L. Ehrencron-Miiller
er en Underofficeer af Hans Regiment, navnlig
Ly k k e , 111
et ungt og liderligt Menniske. Skriftet har en Hensigt
med B ies112 Fabler, men overgaar dem ligesaa meget i
Frekhed som det staaer under dennes Vittighed. Efter
de Tydske Aviser sku lle denne Bog være confiskeret,
men er det icke. Forfatteren har haft U-forskammenhed
nok til at udbede sig Audience hos Kronprindsen, men
er ham 3 Gange nægted. Det skal være ham under Haan
den forbuden oftere at skrive. Han er icke engang værdig
at straffes. Jeg skriver ei meere end hvad offentlig er
sagt ham i Minerva og meget mindre end hvad der tales
derom. Ogsaa har man frygtet, at denne Piece skulde
koste Skrivefriheden, men det har ingen Fare; den staaer
tryg ved Kronprindsens Beskyttelse. Hans Majestæt skal
endog være af den Tanke, at om der blev skrevet imod
ham selv, saa ville han ei tage anden Straf end at for
agte det.
1785. Sept ember .
Forfatteren af den afskyelige Piece Baltzer von W el-
tenheim har en Kobbersticker straffet ved at forestille et
Menniske staae spendt i en Gabestock med et Træe om
11:L) Sigvard Lyche (1759—1789) var Korporal og forsøgte sig
uden Held paa Scenen. Paa Grund af Gæld blev han hensat i Kø
benhavns civile Arresthus og tog derefter som Korporal til V est
indien, hvor han døde. Han udgav 1785 Romanen Balthazar von
W eltenheim , til hvilken han Aaret efter leverede en Fortsæ ttelse.
Det blev i Datidens Presse stemplet som et gement Skandskrift; i
Aarene derefter forfattede han en Mængde stærkt personlige, sati
riske Viser, hvis Sigte nu ikke altid er let at konstatere (jfr.
Ehrencron-Miiller, Forfatterlexikon. V. S. 232 ff.; Luxdorphs Dag
bøger. II. S. 343).
112)
Jacob Christian Bie (1738— 98), den bekendte Smædeskri
ver, mod hvem der i Anledning af hans Originale danske moralske
Fabler blev anlagt Sag, hvis Følger han unddrog sig ved Flugt
til sit Fødeland, Norge. Efter flere Domme blev han deporteret til
Guinea og senere til Ostindien, hvor han døde.