382 / 695
3 7 2
V ictor Krohn (f)
ligger det m indste Bevis for, at de ikke har været der fra
Kastellets allerførste Dage; thi det at blive sendt til Sla
veriet, hvilket ofte endog skete uden Dom, og ganske
særlig, saafremt de kom til at høre til de „uærlige“ Slaver,
var ensbetydende med, at de var døde for denne Verden.
Der vil i det følgende blive givet en Frem stilling af, og
en Del Eksempler paa, ad hvilke Veje Kastellets Slaver
blev rekruteret, alt medens man vil faa et Indblik i, hvor
ledes deres Tilværelse i Tidernes Løb forbedredes Skridt
for Skridt; i de ældste Tider med store Intervaller mel
lem Aarene; senere hen med kortere og kortere, indtil
det kulm inerede i S lavestraffens Ophævelse i 1851.
Af en Anordning af 1682 fremgaar det, at det var til
ladt Godsejerne at lade Bønder, der „forsad“ eller „for
løb“ deres Fæstegaarde, var dovne, hengivne til Fylderi,
eller som optraadte som Krybskytter og Brændetyve,
indsætte paa Bremerholm eller andre Steder, for at ar
bejde et eller flere Aar sluttet i Jern. Vel hed det, at Amt
manden skulde lade ethvert saadant T ilfæ lde undersøge
og attestere, at det forholdt sig rigtigt; men det var kun
en ren adm inistrativ Bestemmelse, der næppe har haft
synderlig praktisk Betydning. Dette Forhold vedvarede
i hvert Fald til 1706. Andre lignende Myndigheder kunde
lade Husmænd og Tjenestekarle, der havde vist Opsæt
sighed over for deres Ladefoged, arbejde i Jern i indtil
3 Maaneder. Ogsaa denne Afgørelse krævede en højere
Myndigheds Approbation, men kunde dog ogsaa lade sig
realisere uden Dom. Talrige saadanne Slaver har siddet
i Kastellet.
Et andet betydeligt Bidrag til Slavernes Antal kom fra
Hærens hvervede Soldater, der for begaaede Forseelser
blev dømt til at arbejde i Skubkarren, til hvilken de blev
lænket med Jernkæder, og saaledes maatte de udføre
Slave- eller Fæstningsarbejde, en Straf, der endog ofte
anvendtes i Tilfælde, hvor en Mand havde forkommet