Kastelsslaverne
375
søndre Del Bageriet dengang var anbragt, medens den
østre Del blev betegnet som Stokhuset, og her sad ikke
blot Statsfanger, men ogsaa Slaver, hvilket fremgaar af,
at Københavns Kommandant, Generalløjtnant Charles
Damas du Cormaillon, d. 3. April 1710 modtog en Skri
velse fra Land-Etatens Kommissariat, hvori det hedder,
at der sammesteds skal anbringes nogle Bagerovne, hvor
for det vil være nødvendigt, at „bemeldte Fangehus til
den Ende jo før jo bedre maa vorde ryddeliggjort, og
Fangerne paa et andet Sted ........ i Forvaring hen sat
“ .10
I 1717 havde en Mand, Christen Nielsen Hals, sagt god
for en aftakket Soldat, der havde indladt sig i Forhold
med en Enke, uagtet han var gift og havde sin Kone
boende i Norge; han kom til at sidde i Kastellet til Ar
bejde paa L ivstid
.11
De u lykkelige Jøder fik tit nok at føle, at de hørte til
en lidet agtet Race. Der var kommet fem af dem til Lan
det uden Lejdebrev; dette var dog for saa vidt ikke det
værste; men saa havde de formastet sig til at holde Syna
goge eller Sabbat i en Jødindes Hus, hvorfor de blev
idømt en Bøde af 1000 Rdl.; dette Beløb kunde de selv
følgelig ikke betale, hvorfor Bøden skulde konverteres i
korporlige Straffe. Sagen trak imidlertid i Langdrag og
endte til sidst med, at de blev fritaget, imod at de hver
betalte 10 Rdl. og straks rejste ud af Landet
.12
Fire Skræddersvende havde lavet Gadeoptøjer, hvilken
Fornøjelse kostede dem enten Erstatning for den Skade,
de havde forvoldt, og en Dusør til Vægterne(?), eller V
2
Aars Arbejde ved Skubkarren
.13
I November 1719 blev en Korporal ved Livgarden til
Hest, Lorentz Paulsen, slu ttet i Jern paa Vand og Brød
paa Livstid. Dette kunde lyde som en spøgefuld Over
drivelse, hvad det dog ingenlunde var; man lod virkelig
i Kastellet Mennesker straffe med til deres Dages Ende