389 / 695
Kastelsslaverne
379
og under de haarde Arbejdsvilkaar; men saa var i alt
Fald et af Maalene sket Fyldest
.20
Afgangen kunde dog ikke opveje Tilgangen, og i Juli
1730 erklærede Kommandanten, Generalmajor Hans
Heinrich Scheel, at Antallet af Slaver nu var saa stort,
at der ikke var mere Plads i Stokhuset, og at der ikke
fandtes andre Steder i Kastellet, hvor man kunde an
bringe dem. De strømmede ind ad mange forskellige
Veje; snart var det Rytterbønder (Forsiddelse af Gaard,
Skovtyveri og K rybskytteri), snart Soldater (Tyveri,
Drukkenskab og Desertering) og snart Byens egne Folk
(Tumult, Opsætsighed og Fuskeri o. s. v .).
Den 7. Ju li 1730 indtraf der en Begivenhed, der til
Trods for sin Lidenhed dog kom til at sætte Kræfter i
Bevægelse, hvorved der ikke alene skabtes en bedre Ord
ning for Slavernes Modtagelse, men som tillige blev Spi
ren til det første Skridt til en Forbedring af Slavernes
Tilværelse.
Obersten ved Bregentved Rytterdistrikt havde klaget
til Kongen over, at en Delinkvent, som han med en Kor
poral og en Rytter havde indsendt til Afsoning af 2 Aars
Slaveri, var blevet afvist, fordi han ikke var iført Regi
mentets Mundering, skønt han i øvrigt havde været godt
forsynet med Undermundering. Korporalen havde gjort
Forestillinger over for Kommandanten, uden at der var
blevet taget Hensyn til dem, og nu havde disse tre Per
soner foretaget en Rejse paa 14 Mil til ingen Nytte. Ober
sten gjorde gældende, at naar en Mand blev dømt til Sla
veriet, blev der straks hvervet en anden i hans Sted, der
da modtog den andens Mundering. Der udspandt sig i
den Anledning en længere Korrespondance mellem Over
krigssekretær D itlev Revenfeldt, Kastellets Kommandant
og den paagældende Oberst. Revenfeldt vilde meget nø
dig u lejlige Kongen med Sagen og erkendte, at han ikke
selv var paa det rene med, hvorledes Forholdet var i et