391 / 695
Kastelsslaverne
381
ikke vedkom det; men, hedder det: „ ... da vi efter de af
vor Generalmajor anførte Omstændigheder, nemlig at et
Menneske ikke hele sit Liv igennem eller for en Tid af
2— 4 Aar kan leve alene paa Vand og Brød og dog holde
sig rask ..., og
da det ej heller er brugeligt i nogen an
den Fæstning, at Slaverne intet andet nyder end Vand og
Brød,
saa foreslaas det, at de blot det første Aar skal
have dobbelt Portion Brød og Vand, men at de ud over
den Tid skal have en enkelt Portion Brød og
l x/%
Sk.
daglig,
ligesom det er Tilfældet i andre Fæstninger
“ .21
Altsaa havde dette frygtelige Forhold fundet Sted i
66
Aar for Kastellets Vedkommende.
Antallet af Slaver varierede uafbrudt; i 1734 var der
21, i 1736 48 og i 1741 endog saa mange, at der efter
en betydelig Afgivelse til Byen dog endnu var 50 tilbage.
Grunden til disse p ludselige Stigninger var som Regel
de jævnlig foretagne Razziaer efter Tiggere, af hvilke „de
stærke og frisk e“ først og fremmest blev anbragt i Ka
stellet; alene i Aarene 1734— 38 blev der anholdt ialt
1800, af hvilke de 1350 var afskedigede Soldater.
Da Slavernes Natteleje endnu paa denne Tid kun be
stod af en Træbriks uden det fjerneste Spor af Sengetøj,
fulgte heraf, at de aldrig kom af Klæderne, end ikke, som
det senere vil ses, naar de var syge.
Lyspunkterne var i det hele taget kun faa og smaa;
et af de mere materielle bestod i, at hver af de 12 Slaver,
der til Stadighed arbejdede i Bageriet, hver 10. Dag fik
udleveret et ekstra Rugbrød paa
6
V
2
Pund, hvorfor denne
Bestilling sikkert har været i høj Grad eftertragtet. Nu
og da aabnede der sig dog en svag Mulighed for at blive
frigivet, saaledes blev der f. Eks. i Januar 1731 frigivet
hele 15,22 og paa Dronningens Fødselsdag i November
1732 yderligere 3
.23
Om en Slave, Alf Jacobsen Mørch, der havde arbejdet
paa Fæstningen i
6
Aar, hører man, at Kongen d. 12.