396 / 695
386
Victor Krohn (f)
kunde for godt syn es“. Viste det sig saa senere, at han
under sin Fraværelse havde gjort et eller andet galt, var
der in tet i Vejen for at lade ham stille for en Krigsret
og lade ham dømme
.34
En Delinkvent, der vilde have taget Livet af en Offi
cer, blev i 1747 dømt til at radbrækkes fra neden og
derefter lægges levende paa Stejle; men paa fleres For
bøn, og mellem d isse den Officer, der skulde have været
hans Offer, blev han
benaadet
med i tre paa hinanden
følgende Dage at udholde otte Gange Spidsrod af 300
Mand, for derefter at afleveres i Kastellet som „ærlig“
Slave paa L ivstid
.35
Vi har set, at det første Lyspunkt for Slaverne først
kom
66
Aar efter, at Kastellet var blevet taget i Besid
delse; det næste meldte sig allerede 19 Aar senere; men
det gjaldt desværre kun nogle enkelte; men naar det saa
tilmed skyldtes en Person udefra, der med Mildhed og
Venlighed vilde berede dem en ringe Glæde, er der saa
meget mere Anledning til at fremdrage det.
Den 12. Februar 1749 lod en Mand, om hvem vi kun
ved, at han hed Matthias Hansen, oprette en Fundats,
ved hvilken han udsatte et Beløb af 400 Rdl., af hvis
Rente der aarlig ved Juletid skulde uddeles 16 Rdl. „til
8
å 16 af de Fanger og Slaver, som for begangne grove
Forseelser ikke kommer af Fængsel deres Livs-Tid, alt
efter Commandantens bedste Befindende, dog saaledes at
ingen af omrørte Antal nyder ringere end 1 Rdl., og ingen
over 2 Rdl., siden de ikke har Frihed til liderligt at
bruge; men eragtes de undertiden til Fornødenhed dem
derved og Fornøjelse kan have at anvende
“ .36
Som en skærende Modsætning til dette lille Glimt af
Humanitet og Medlidenhedsfølelse, der kommer til Orde
i fornævnte Fundats, foreligger der d. 13. Maj 1754 en
meget lang Betænkning fra den daværende Kommandant,
Generalløjtnant W olffgang Ernst Pauernfeind, foran le