Kastelsslaverne
391
at han benytter Ordet: „Fæ stningsslaverne“. Netop der
for fortjener enkelte af hans Udtalelser at citeres. Gene
ralen skriver saaledes:
„Blandt de Genvordigheder, som den Klasse Mennesker
føler, der ved egne Handlinger har gjort sig fortjent til
... Slaveriet ... fordrer Menneskelighed mig at forestille,
at ingen er haardere, end at han maa tilbringe sine Dage
paa et af blotte Brædder sammenslaget Leje, uden Skjul
over sig og uden Hvile for et af Arbejde mattet Legeme“.
Han anbefaler derfor Indførelsen af saa brede Halm
madrasser, at to Slaver kan ligge paa dem, samt dertil
Hovedpøller, i hvert Fald for dem, der ligger paa Syge
stuen. Videre skriver han: „At jeg som Menneske føler
Glæde ved at se Slaver lidt bedre behandlede end det
tæmte Dyr, der af sin Vogter forundes et Straaleje, haa
ber jeg vil overveje de Besværligheder, en Udgift af Stats
kassen medfører . . . “.
Det er andre og mildere Toner, der lyder gennem disse
menneskekærlige Ord, end dem, der havde lydt for c. 40
Aar siden, og heldigvis fandt de Genklang hos de bestem
mende Myndigheder, der d. 7. Januar Aaret efter bevil
gede det foreslaaede med T ilføjelse af, at Udgifterne
skulde afholdes af S lavekassen
.48
Atter i 1802 var det en af Københavns Kommandan
ter, Generalløjtnant Frederik V ilhelm Philip Hertug af
Württemberg-Stuttgart, der indsendte en Forestilling
dels om, at der skulde gives Slaver, der holdt Vagterne
rene — dette Arbejde var endnu dengang under Vagt
mandskabets Værdighed — et Tillæg, dels om at fritage
dem for Arbejde om Søndagen. Det første blev bevilget,
hvorimod der om det andet, der særlig afhang af Inge
niørkorpset, blev udtalt, at det ikke helt kunde undgaas,
men at man for Fremtiden vilde indskrænke dette Ar
bejde det mest m u lige
.49
Efter de bombastiske Bestemmelser, der i 1764 var