Kastelsslaverne
395
Underofficer, der har meddelt nogle af sine Barndoms
erindringer fra Kastellet i Tiden omkring 1858— 60, skri
ver bl. a. følgende: „Kommandantskabet havde nogle
Slaver fra Stokhuset, der havde deres Arbejde at ud
føre; af disse m indes jeg gennem hele min Barndom sær
lig to: Fritz og Halte-Morten. Naar de havde udført deres
Arbejde, saa man dem daglig gaa Byærinder for Fam i
lierne derude med en Kurv paa Armen og en Flødekop i
Haanden
“ .59
„ K R U D T T A A R N S S L A V E R N E “
I Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der laa paa Chri-
stianshavns Torvs nordøstlige Side, havde de derværende
Fanger fra Foraaret 1817 planlagt et sam let Udbrud,
naar Lejlighed tilbød sig, og paa et givet Signal blev det
iværksat Onsdag d. 25. Juni s. A. Kl. 5 Fm. Udbruddet
lykkedes for saa vidt, som Bygningen blev ganske øde
lagt, dels ved at den blev stukket i Brand og dels ved,
at den blev beskudt af Militæret, der var blevet alarme
ret. Det var dog kun en forholdsvis ringe Del, der slap
ud, og disse blev ret hurtig indfanget og anbragt paa
Gammelholm. En mindre Del af dem blev henrettede paa
Amager, medens det senere blev bestemt, at c. 60 af de
værste skulde anbringes i Kastellets to Krudttaarne.
Af disse Krudttaarne var det ældste, der laa og endnu
ligger i det Indre af Dronningens Bastion, blevet opført
i Tiden omkring 1666, medéns det andet, der laa i det
Indre af Grevens Bastion, først var blevet opført 1741.
Dette sidste blev nedbrudt, da Frihavnsbanens Forbin
delsesspor skulde føres gennem Kastellet; det var langt
mere dekorativt end det i Dronningens Bastion og var
forsynet med
8
Stræbepiller, hvis Nødvendighed bliver
forstaaelig, naar man hører, at ikke alene Murene, men
ogsaa Hvælvingen havde en Tykkelse af 4 Alen.
D isse to Krudttaarne blev nu omdannede til Opholds