402 / 695
392
V ictor Krohn ( f)
blevet truffet om, hvorledes Slavegevaldigerne skulde op
træde over for de uvillige Slaver, mærker man, at der
i det nærmest følgende halve Aarhundrede efterhaanden
var indtraadt et andet Forhold mellem de to Parter; thi
i 1810 klages der over, at de førstnævnte er i en saa
høj Grad upaalidelige, at nu baade de og Slaverne ligger
og driver i Græsset i Stedet for at bestille noget, at de
gaar paa Værtshus sammen med dem, ja, at de endog
ganske roligt lader dem undvige; i et enkelt Tilfæ lde var
en af dem gaaet ind paa Husarkasernens Marketenderi
sammen med fem Slaver, af hvilke to havde gjort sig
usynlige. Ogsaa fra Benstøderiet, der en Tid var indrettet
i det gamle Eksercerhus („Loppeteatret“ ) i Kastellet, lod
de dem forsvinde. Dette har formentlig været Grunden
til, at man i 1814 igen begyndte med at lade Slaverne
bevogte af Soldater, ligesom man søgte at sk ille sig af
med nogle af de ældste og m indst tjenestedygtige Slave
gevaldigere, der i øvrigt fra 1812 var kommet til at faa
Betegnelsen: Justitsunderofficerer, og lade dem erstatte
med duelige Underofficerer
.50
Alt som Tiderne skred frem, indtraadte de smaa For
bedringer i Slavernes Tilværelse stadig med kortere og
kortere Mellemrum, og kaster man B likket tilbage paa
alle disse smaa Skridt fremad, faar man i Virkeligheden
først den fulde Forstaaelse af, hvor galt det oprindelig
maa have været. Atter d. 19. Januar 1812 foreligger der
en kgl. Resolution, i Henhold til hvilken deres Madrasser
og Hovedkiler nu skulde stoppes med Mos i Stedet for
med Halm, og der, saa længe Krigen varede, skulde til-
staas dem 10 Sk. daglig, ligesom der blev givet dem Lej
lighed til i deres Fritid at fortjene noget ved Haand-
arbejde
:51
ja, om det saa var deres egen Kirkegaard, saa
opnaaede de ogsaa en saadan i det nordvestlige Hjørne
af Garnisonskirkegaard, hvor der i en senere Tid har
været Hundekirkegaard; den blev nedlagt 1857.