388
V ictor Krohn (f)
Slaver findes der kun én Justitssergent, som ganske vist
er en brav, paalidelig, men dertil en gammel og udlevet
næsten 90-aarig M a n d (!). Sluttelig skriver han, at Ka
stellets Slaver gennemgaaende udfører et friere og mere
selvstændigt Arbejde, saasom at være Haandlangere ved
Murer-, Tømrer- og Snedkerarbejde, ind- og udvendigt i
Magasinerne, Barakkerne, Materialgaarden og Bageriet.
Han taler om slige til Slaveriet dømte irregulære Menne
sker og betegner dem som slette Skurke, som det afskye
ligste Udskud af den menneskelige Slægt. Saaledes fort
sætter han sin Motivering af det uheldige i at forflytte
de uregerlige Slaver fra Københavns Stokhus til Kastellet.
Det lyder, som om Talen var om vilde Dyr og ikke om
Mennesker; lad være, at det var Forbrydere, der havde
fortjent deres Straffe; men de skulde jo ikke blive bedre
gennem en saadan Behandlingsmaade, og man kan for-
staa det Had og Nag, der kunde bundfælde sig i saadanne
Menneskers Sind
.37
Til alt Held møder man i November s. A. atter et
Fremskridt, som man kun maa forbavses over, at det
ikke var kommet for længe siden. Det drejer sig nem lig
om noget saa naturligt som Indretningen af en særlig
Stue for de syge Slaver, ja, der skulde endog anskaffes
en Ovn med tilhørende Brændsel, en Lampe med T ilbe
hør og 12 Dækkener. Altsaa havde sunde saavel som syge
indtil da maattet ligge i en fælles Stue, uden Varme, uden
at komme af Klæderne og uden at have noget til at lægge
over sig
.38
En Bonde, Lars Knudsen, blev indsat som Slave i Ka
stellet i Marts 1758, fordi han ved Trusler og tyrannisk
Adfærd mod sin Kone havde været Aarsag til, at hun
havde begaaet et Mord. Ikke desto mindre udkræves der
allerede s. M. en Betænkning om, hvorvidt han kan løs
lades for at tjene som Stokkeknægt, hvad man antagelig