Kastelsslaverne
401
Vi har hørt om det solidariske Forhold, der ofte kunde
være til Stede mellem disse ulykkelige; men der kunde
selvfølgelig ogsaa være Undtagelser, naar Egoismen fik
Overtaget, hvilket synes at fremgaa af følgende. Eii af
dem havde i 1824 med en Synaal stukket Hul paa sin
Tommelfinger, og med sit Blod havde han derefter faaet
skrevet følgende Brev paa et Salmebogsblad. Det lød saa-
ledes :
„Jeg vil bede dem om at di vil melle mig hen til Genne
Ralen jo før jo heller men Daag paa den maade at di
tager og fløder (flytter) Aas bæge toe ud af Nommenet
(Nummeret) førren jeg faar Dem j tale da det er meget
nødvendig og paa Tiden at melle da der er 7 Knive j
Nommenet faar vaardt men den ene er j hans Huvepude
men di andre kan di ikke finde førren at jeg ........“61
I dette foreligger der aabenbart en Angivelse, bag hvil
ken der skjuler sig et Haab om en mulig Begunstigelse.
I November s. A. ansøgte Kommandanten om at maatte
faa udleveret nogle flere Halsjern, og to Aar senere blev
Straffen for Sammenrottelse betydelig skærpet.62 Den 12.
November 1830 kom en Slave, Lars Petersen Homøe, til
bage fra et Ophold paa Sygestuen, og da han blev visite
ret, viste det sig, at han førte en hel Del Knive o. 1. med
sig, hvilke han havde sk ju lt paa sin Krop under et stort
Plaster over Brystet og Underlivet.63 Homøe hængte sig
i øvrigt sidst paa Aaret i sin Køjestrikke, medens de
andre var til Gudstjeneste.64
I Anledning af et Udbrud i Marts 1833 foreligger der
en Tegning af den underste Etage af Krudttaarnet i Gre
vens Bastion. Tegningen, der er enestaaende, har været
frem lagt under Forhørene i Sagen og giver et fortrinligt
Billede af dette Taarns Indretning som Fængsel og illu
strerer den hyppigst anvendte, men saare møjsommelige
Fremgangsmaade, der blev anvendt ved Udbrud, idet de
gravede sig ned under de mægtige Mures Fundament i et
26