Kastelsslaverne
403
fet, Straffene tiltog i Strenghed og Længde, og efter for
skellige F lugtforsøg blev han i 1820 anbragt mellem
Krudttaarnsslaverne i Kastellet. Her blev Pastor Visby
hurtig opmærksom paa ham dels paa Grund af hans dan
nede Optræden, og dels fordi han, da Visby en Dag un
der B ibellæsningen lod ham læse højt af en Bog, blev
forbavset over hans smukke og korrekte Oplæsning. Man
faar gennem Bogen at vide, at Kosten var god og Ar
bejdet lempeligt; men at det var vanskeligt for ham at
faa Tiden til at gaa.
Sammen med en L idelsesfæ lle forberedte han et godt
tilrettelagt F lugtforsøg ved at save en Jernstang over
med en Bordkniv; men i det afgørende Øjeblik m islyk
kedes det, og han maatte tage sine to Dages „Kat“. Se
nere, da han sad sammen med tre andre, blev de enige
om, at de vilde skrive et Brev til Kommandanten for at
fortælle ham, hvor unødigt haardt de blev behandlet af
Opsynsmændene. Brevet blev skrevet paa den Maade, at
han, som af Naturen var godt begavet, dikterede det, en
anden skaffede Papir, en tredie, der havde ladet sine
Negle vokse, spaltede et Par af dem, saa at de kunde gøre
Gavn som Penne, medens en fjerde ofrede sit Blod, der
maatte gøre T jeneste som Blæk. Johannes Georg blev i
den Anledning ført over til Generalen, der paa sit Spørgs-
maal om, hvilke Ønsker de havde, fik det Svar, at de
gerne vilde have noget at læse i. Dette resulterede i, at
han for sit Vedkommende bl. a. fik en fransk Gramma
tik og Parleur, der havde tilhørt den tidligere omtalte
M. J. Frederiksen, og da de to fik Lov til at sidde sam
men, lærte Frederiksen ham en hel Del Fransk.
Af det Tovværk, som de pillede, lærte han at forfær
dige mange Smaating, som de udstafferede paa forskellig
Maade og enten skænkede bort eller solgte til de be
søgende. Saaledes modtog Pastor Visby ved Nytaarstid
1831 en Slags Æske, i Bunden af hvilken han til sin stør-