Kastelsslaverne
407
des Altergang.69 I en Instruks for Hovedvagten i 1837
hedder det med Hensyn til denne Kirkegang, at
„Naar Fangerne fra de 2 Krudttaarne skal til Guds
tjeneste i Kirken, føres de 2 og 2 med 1 Overjæger og 3
Mand foran, 1 Opsynsmand og 6 Mand paa hver Side
og 1 Overjæger med 3 Mand bagefter. Fangerne fra hvert
Krudttaarn føres for sig. Under Gudstjenesten besættes
hver af Dørene af 6 Mand udvéhdig. Inde i Kirken place
res Opsynsmændene saaledes, at de har Oversigt over
Fangerne, og ved hver Dør posteres 3 Mand. Mandska
bet har ladte Geværer. Naar Fangerne atter er kommen
tilbage, marcherer Kommandoet til den sædvanlige
Skydelinie for at afskyde Geværerne, hvorefter de af
troppe paa K irkepladsen“.70
Det maa sikkert have været med ejendommelige Fø
lelser, at en Præst har maattet afholde Gudstjeneste un
der saa mærkelige Omstændigheder.
Tre Gange om Dagen blev Krudttaarnene aabnede, for
at Slaverne kunde faa deres Forplejning, og for hver
Gang skulde der være et Kommando til Stede med ladte
Geværer. Spisetiden strakte sig i Reglen over IV
2
—2 T i
mer, og da Kommandantskabet ikke var i Besiddelse af
et saa stort Antal Skilderkapper, at dette Mandskab
kunde blive forsynet med dem, fulgte deraf, at de, selv
i den haardeste Kulde og i al Slags Vejr, maatte forrette
denne Tjeneste uden at være iført Kapper. Kommandan
ten beklagede sig over det, men Generalkommissariats
kollegiet mente ikke at have Midler til Anskaffelse af
saadanne Kapper.71 For at Slaverne kunde bevare deres
Helbred, blev det i Januar 1827 befalet, at de skulde have
bedre Middagsmad, og denne blev da fastsat til tre Gange
ugentlig Grød, navnlig Byggrynsgrød, tre Gange fersk
Oksekødsuppe med en Portion Kød og én Gang Ærter
eller Kaal med grønsaltet eller røget Flæskeportion.72
Imidlertid beklagede de sig over de vel mange Grøddage,