Kastelsslaverne
411
nere kun tre Skildvagter, af hvilke en stod ud imod Kir
kepladsen, en anden bag Arresthuset, og en tredie oppe
paa Kongens Bastion. Denne sidste var forsynet med en
Kasse Patroner, der var anbragt i hans Skilderhus.
Naar man fra Myndighedernes Side havde betragtet
d isse Slavers Opholdssted som saa fuldstændig sikkert,
tog man sørgeligt fejl; thi ogsaa her maa der i 1837 være
foretaget et Udbrud, hvilket man dog kun erfarer gen
nem en personlig Skrivelse fra Frederik VI.
Kommandanten havde faaet Ordre til, at han hver
Mandag skulde indsende en Melding til Kongen om, hvad
der var foregaaet med Kastellets Arrestanter af enhver
Slags i den forløbne Uge. D isse Meldinger har i det lange
Løb formentlig antaget den samme stereotype Form som
de i samme Retning saa bekendte Vagtrapporter, saale-
des som man kender dem fra Forfatteren Johannes
Helms: „Vagten er i den sædvanlige Uorden“ ; thi Dagen
efter, at en saadan Melding var blevet indsendt d. 12.
Jun i 1837, modtog Kommandanten til sin Rædsel føl
gende Skrivelse direkte fra Kongen:
„Din allerunderdanigste Rapport fra i Gaar indeholder,
at der ved Fæstningsarrestanterne er i den senest for
løbne Uge intet forefaldet, og det endskjønt det Rygte
gaar, at 2 Slaver af det strengeste Fængsel ved Kirken,
skulde have m ineret sig ind under Fundamentet og der
ved være undvegne, men senere paagrebne. Følgelig maa
dette Rygte formodentlig være usandt, siden Din Rap
port ikke omtaler sligt. Herover ønsker Vi Din nærmere
Forklaring.
Frede rik“.84
Kommandanten maa sikkert være blevet hed om Ører
ne, og han undskyldte sig da ogsaa med, at han havde
forstaaet det saaledes, at disse Meldinger kun gjaldt for
de i Krudttaarnene siddende Slaver, men kunde dog ikke
undgaa at faa en T ilrettevisning.