4 0 6
Viqtor Krohn (f)
dende tø Aar i sit Fængsel, før han d. 19. Juli s. A. af
sejlede til Boston. Om hans senere Skæbne skal kun si
ges, at han i fuldeste Maal gjorde sin Fortaler Ære.
Medens Skildvagterne ved disse Taarne i Begyndelsen
først maatte lade deres Geværer, naar der hørtes Støj,
blev det paa Grund af de hyppige Udbrud bestemt, at
de fra d. 15. September 1833 skulde staa paa Post med
ladte Geværer.66
Kommandanten foranledigede, at der i Midten af Ar
restdørene blev anbragt en Aabning, for hvilken der ud
vendig blev fastskruet en med Huller forsynet Jernplade
for at faa Luften i Arresterne fornyet, ligesom der blev
gravet Grøfter omkring Taarnene for at aflede Fugtig
heden.
Engang modtog Kommandanten et Brev fra Kongen,
hvori det blev meddelt, at da han ved at promenere paa
Volden havde passeret Fangetaarn Nr. 1, var der en
af Fangerne, der havde raabt: „Kongelige Majestæt, lad
mig dog komme u d !“ Sagen blev undersøgt, og Komman
danten oplyste, at det var en Fange ved Navn Nicolai
Nissen, forhen af Marineregimentet, der altid var en Ræ
sonnør og Fredsforstyrrer.
Prins Frederik (Fr. VII) ønskede i Marts 1829 at tage
d isse Fængsler og deres Beboere i Øjesyn, hvilket da og-
saa skete, og efter Besøget modtog Kommandanten 20
Rdl., der skulde fordeles med 10 Rdl. til Fangen Klein-
meyer, 5 til Morten Frederiksen og Resten til Tobak for
de øvrige.67
Ved et kongeligt Reskript af 14. Marts 1826 blev det
bifaldet, at der en Gang hver Maaned skulde afholdes
en Gudstjeneste i Kastelskirken for d isse Slaver, ligesom
der ogsaa paa en anden Dag i Maaneden skulde holdes
Religionssam taler med dem, hvilket skulde besørges af
Garnisonens Præster.68 Senere blev d. 1. og 3. Torsdag
fastsa t hertil, ligesom der en Gang imellem skulde afhol