419 / 695
Kastelsslaverne
409
stændighederne maatte indkaldes eller hjemsendes
Mandskab.76
Netop med dette for Øje androg Kommandanten,
Oberstløjtnant Tyge Gregorius Høegh, i 1842 om at faa
disse Slaver fjernede fra Kastellet, fordi man til Tider
for deres Skyld maatte holde hele tre Aargange Mand
skab inde.77 Imidlertid blev Antallet tvært imod forøget
sea betydeligt i 1845, at det blev nødvendigt yderligere
a
'i
indkalde endnu 36 Mand, for at alle Posterne kunde
blive besatte.78 Først i Slutningen af Aaret 1847 blev der
ror Alvor Tale om, at disse Slaver igen skulde flyttes til
bage til Fængslet paa Christianshavn.79 Den 29. Decem
ber s. A. var der kun 17 Slaver tilbage, og paa Aarets
sidste Dag blev Kastellet endelig efter 30 Aars Forløb
befriet for denne højst uvelkomne Indkvartering, idet de
i tre Hold og under streng Bevogtning blev ført ud i det
for længst genopbyggede Fængsel paa Christianshavns
Torv. En saadan Transport af Forbryderskarer til Fods
og under Bevogtning af militære Kommandoer maa have
afgivet et fra vor Tid stærkt afvigende Gadebillede.
I Kastellet drog man et Lettelsens Suk lige fra Kom
mandanten ned til den menige Soldat, ligesom ogsaa den
civile Befolkning forstod at nyde den Tryghedsfølelse,
der blev fremkaldt ved denne Foranstaltning.
DE SÆRLIGE SLAVER
I Oktober Maaned 1820 gik der i Kastellet Rygter om,
at der i Arresthusets nordre F løjs 1. Etage skulde ind
rettes to Lokaler for nogle særlige Slaver; men man faar
Indtrykket af, at ingen — ud over de indviede — var rig
tig paa det rene med, hvad det var for Slaver, det drejede
sig om; man vidste kun, at der var Tale om et Antal af
c. 25, og at Vagtmesterløjtnanten, Kaptajn Jacob Hein
rich Linde, hvem der i Forvejen var tillagt et aarligt Ho
norar af 60 Rdl. for T ilsynet med Statsfangerne m. fl.,