Previous Page  422 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 422 / 695 Next Page
Page Background

412

Victor Krohn (f)

Gennem Arkiverne er det ikke store Ting, man faar

at vide om disse Slaver, hvad der er saa meget mærke­

ligere, som netop disse stod direkte under de m ilitære

Myndigheder; det har derfor været nødvendigt at under­

søge, om man ikke ad andre Veje kunde spore et eller

andet, og det ej da saa heldigt, at man har et Øjenvid-

nes Udsagn, der endog er i Stand til at paavise noget,

som ikke er at finde andre Steder.

Under den første slesvigske Krig forrettede Livjæger­

korpset ofte Vagttjeneste i Kastellet, og en af disse Liv­

jægere fortæller, at da han i Foraaret 1848 var paa Vagt

derude, stod han netop paa Post bag Arresthusets nord­

lige Fløj i en af et højt og solidt Plankeværk omgivet

Gaard. Han skildrer særlig, hvorledes d isse Slavers Mid­

dagsspisning foregik under Iagttagelsen af den højeste

Grad af Forsigtighed. Maden blev transporteret i en stor

lukket Tønde, der var anbragt paa en toh ju let Karre,

med hvilken der fulgte et geværbevæbnet Kommando,

der skulde forhindre, at Slaverne overmandede Arrest­

forvareren og den enlige Skildvagt, og først naar det hele

var kommet indenfor, og Indgangsdøren atter var lukket

og laaset, gik Arrestforvareren i Lag med at aabne Dø­

rene for de enkelte Arrester, hvis Beboere hurtigt tum ­

lede ned ad Trapperne for saa hurtigt som muligt at faa

indaandet lidt frisk Luft. Han fortæller, at de saa fæle

ud i deres gule og sortgraa Fangedragter. Alle havde de

Jern om Benene fra Knæ til Knæ, enkelte samtidig endog

Lænker fra Lænd til Knæ, medens antagelig de allerfar-

ligste tilmed havde Lænker fra det ene Haandled til det

andet eller fra Haandled til Hofte. Hver af dem medbragte

en Træbakke og en Træske, og en for en traadte de frem

til Karren for at faa deres Træskaale fyldt med For- og

Eftermad paa én Gang, hvorefter Turen atter gik tilbage

til de skum le Fængsler, hvor de paa ny blev slu ttet inde.

Denne Skildring er i sig selv meget in teressant; men