428 / 695
418
N iels Friis
let. For saa vidt angaar Nikolaj Kirke, synes Aarstallet
at være 1563. I dette Aar skal Kirken
1
have erhvervet et
Orgel. Der har ganske utvivlsom t kun været Tale om et
m iddelstort Positiv, et muligvis transportabelt lille Orgel
med kun eet Klaviatur og intet Pedal (Fodk laviatur).
Mesteren for dette Instrument findes ikke nævnt noget
Sted, men man kan danne sig et Skøn over Mulighederne
ved at undersøge, hvorledes det i Almindelighed laa med
Orgelbygningen herhjemme paa dette Tidspunkt. Orgel
bygningskunsten i dens store Format var i Danmark
umiddelbart forud udøvet af den indkaldte Nederlænder
Hermann Raphaélis Rottensteen-Pock, der i 1555 fu ld
førte det efter Tidens Forhold meget store Orgel i Ros
kilde Domkirke, af hvilket ganske enkelte Dele endnu
eksisterer, og senere (i 1556) byggede et Orgel til Kapel
let paa Københavns Slot, men han var i 1563 for længst
over alle Bjerge, ivrigt optaget af Arbejder i Tyskland.
Den eneste Orgelbygger af nogenlunde antageligt For
mat, der kan spores i Danmark i 1560’erne, er den i
København bosatte Mester Hans Brebus
,2
der ligeledes
utvivlsom t var af nederlandsk Oprindelse; hans første
kendte Arbejde herhjemme — han virkede i Danmark,
til Slut vistnok højt bedaget, til et Stykke ind i 1600-
Tallet — er Orglet i Set. Olai Kirke i Helsingør, om hvil
ket han sluttede Kontrakt i 1569. Han er den af de hidtil
kendte Mestre, paa hvem det er mest nærliggende at
tænke, naar Talen er om Nikolaj Kirkes 1563-Orgel. Nok
var dette et forholdsvis beskedent Instrument, men det
var dog saa stort, at det krævede sagkyndig Betjening,
altsaa en Organist. Navnet paa en saadan nævnes da og-
saa af senere Kilder i Forbindelse med Anskaffelsen: Jo
han Lauritssøn, om hvem det hedder, at han har betalt
Instrumentet. Er dette Tilfæ ldet, er det det første kendte
Eksempel paa det i øvrigt herhjemme ikke særlig ofte
forekommende Forhold, at Organisten paatog sig T ilveje