429 / 695
Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og Klokkespillere
4 1 9
bringeisen af Orglet for derved at faa Embedet, naar
dette skulde besættes første Gang.
Der er dog nogen Grund til at nævne den Mulighed,
at Oplysningen om Organisten Johan Lauritssøns Med
virken ved Anskaffelsen af dette Orgel i Nikolaj Kirke
maaske kan skyldes en i Tidens Løb opstaaet Misfor-
staaelse, eller rettere Forveksling med Johan Lorentz,
Kirkens senere, meget berømte Organist, der ofte ogsaa
kaldes Johan Lauritssøn. Forholdet er i saa Fald det, at
man staar paa bar Bund, i hvert Fald i Kirkens Organist
historie, helt frem til 1600-Tallets Begyndelse, da det var
Thomas Schattenberg, der sad paa Nikolaj Kirkes Orgel
bænk.
Thomas Schattenberg, der var født o. 1580, tilhørte en
anset Flensborg-Fam ilie og var Søn af Rektoren og Prov
sten Thomas Schattenberg, der døde i 1604. Det kan ses,
at den unge Schattenberg i Aarene 1601— 02 har opholdt
sig i Hamborg, utvivlsom t paa sit Musikstudiums Vegne;
Hansestaden var dengang, som længe efter, ikke saa lidt
af et Centrum for den skønne Kunst. I 1604 drog han
fra Flensborg til København, hvor han vistnok endnu
samme Aar ansattes som Organist ved Nikolaj Kirke;
hvor længe han fungerede her, kan ikke ses, men i hvert
Fald i 1614 var han fremdeles i T jenesten. Hvornaar han
har forladt den og hvorfor, kan ikke ses, men det kan
jo tænkes, at Kirken efter de store Ødelæggelser i 1627
er blevet lukket paa ubestemt Tid, og at han saa er dra
get bort for at søge Ansættelse andetsteds, idet den dan
ske Hovedstads dengang meget faa øvrige Organistem
beder jo var besat. Om hans Virke paa Nikolaj Kirkes
Orgelbænk som om hans Liv i øvrigt vides intet, men
der er Grund til at nævne, at han endnu i vort Lands
Musikhistorie huskes som en habil Komponist; kendt er
Motet-Samlingen „Jubilus S. Bernardi de Nomine Jesu
Christi“, der saa Lyset i 1620, og i 1622 kom en Samling