431 / 695
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
421
kirke, som Maas i sin Egenskab af Kongens Orgelbygger
havde faaet overdraget, men som han ikke naaede at gøre
færdigt. Johan Lorentz var hurtigt blevet en uundværlig
Mand, baade ved Kongens stærkt musikforbrugende Hof
og i Landets Musikliv i øvrigt, og han prydede i den
kommende Menneskealder en Række danske Kirker,
baade i Hovedstaden og ud over det daværende Dan
mark med meget pragtfulde Orgler af varierende Stør
relse
.4
Blandt dem indtager det Orgel, han byggede til Niko
laj Kirke, en ubestridt Førsteplads, og dette, saa vidt vort
Kendskab til hans Virke rækker, baade størrelsesmæssigt
og i Henseende til kunstnerisk Kvalitet. Det stiller sig
saaledes, at mens der kendes ikke saa ganske faa De
tailler om dette Instrument, haves der intet Sted den
m indste Antydning af, hvornaar det er blevet til. Og dog,
noget i Retning af et Fingerpeg faar man ved at under
søge den betydelige og formentlig ganske væsentlige Del
af hans Produktion, der kendes, og som (bortset fra
mindre Reparations- og Ombygningsarbejder ved Hoffet)
viser en tydelig Lakune, omfattende Tiden fra ca. 1630,
paa hvilket Tidspunkt han fuldførte sit berømte Orgel i
Trefoldighedskirken i Kristianstad i Skaane, til o. 1634,
da han tog betydelige Instrumenter til Nykøbing Slots
kirke paa Falster og Set. Mariæ Kirke i Helsingør (senere
spillet af Diderik Buxtehude) under Hænde. Sammen
holder man dette Forhold med den Kendsgerning, at Kir
ken netop i 1630’ernes Begyndelse var Genstand for om
fattende Reparations- og Udsmykningsarbejder efter de
store Skader, der var overgaaet den ved Spirets Sammen
styrtn ing i 1627, og tages det yderligere i Betragtning, at
Johan Lorentz den Yngre netop o. 1633— 34 overtog Kir
kens Organist-Embede, kommer man ganske naturligt
til det Resultat, at Orglet sandsyn ligst er fuldført om
trent ved denne Tid.