430 / 695
420
N iels F riis
Madrigaler med T itlen „Flores amoris“. Endnu Aaret
efter skal han i Stettin have faaet udgivet nogle „Can-
tiones sacrae“, men siden høres intet mere til ham, i
hvert Fald ikke paa dansk Grund
.3
Den nys nævnte Organist Johan Lorentz’ T ilknytn ing
til Nikolaj Kirke kom til at betyde et aldeles afgørende
Vendepunkt i dens Orgel- og Organisthistorie, ja i Virke
ligheden kan man utvivlsom t sige, at denne først for
Alvor tager sin Begyndelse ved dette T idspunkt. Dels
fordi Ansættelsen af Lorentz, en højt begavet fremad
stræbende Musiker (hvis sam tlige Efterfølgere indtil
Kirkens T ilintetgørelse kendes) i sig selv var en afgø
rende Begivenhed, dels og ikke m indst fordi Kirken om
trent ved samme Tid fik et stort og prægtigt Orgel, et
Instrument, hvis Ry, og utvivlsom t med Rette, bredte sig
langt ud over Landets Grænser sammen med Johan Lo
rentz den Yngres.
Det var en ejendommelig og herhjemme aldrig før eller
siden hørt Dobbeltklang, der tonede ud ved denne Lejlig
hed, thi det fremtrædende Instrument, ved hvilket Johan
Lorentz, uden Tvivl som den første, satte sig til Rette i
Nikolaj Kirke, var bygget af ingen ringere end hans Fa
der, Kong Christian den Fjerdes højt betroede og meget
dygtige Orgelbygger, der ligeledes hed Johan Lorentz.
Med en Beskrivelse af den gam le Kunsthaandværkers
Nikolaj-Orgel, og med en Placering af dette Instrument
inden for hans Produktion vil det være naturligt at tegne
Baggrunden for hans Søns mangeaarige og højt fortjen st
fulde Organist-Virksomhed ved Kirken.
Johan Lorentz den Ældre, der var Sachser af Her
komst, havde opholdt sig i København siden 1615, da
han efter sin Læremester, Nic. Maas’ uforudsete Død, af
Kong Christian den Fjerde indkaldtes til København fra
Flensborg, hvor han i nogle Aar havde været selvstændig
Orgelbygger, for at fuldføre Orglet i Frederiksborg S lots