432 / 695
422
N iels F riis
Selve Instrumentet kendes saa vidt, at det lader sig
gøre ganske nøje at danne sig en Forestilling om dets
musikalske Egenskaber, som disse foldede sig ud, da det
stod færdigt fra sin Mesters Haand, som i øvrigt ganske
givet var netop en Mesterhaand. Det var, som allerede
nævnt, et efter Tidens Forhold meget betydeligt Instru
ment, omfattende 3 Klaverer og Pedal, og rent opbyg-
ningsinæssigt bestaaende af de tilsvarende fire klanglige
Hovedgrupper: Hovedværk, Brystværk, Rygpositiv og
Pedal.
Hovedværket, der som Betegnelsen klart angiver, var
Instrumentets vigtigste klingende Del, rejste sig højt som
den dominerende Del i dets Facade. Umiddelbart neden
under, ligeledes i Facadelinjen, fandtes Brystværket, en
i Forhold til Hovedværket mindre og klanglig svagere
Del af Instrumentet, der formodentlig havde sit Navn
efter det Forhold, at den var anbragt i Højde med den
spillendes Bryst, eller rettere over for dette, thi som
Regel laa det lidt højere. I T ilslu tn ing til Hovedværket,
men i et ikke ganske klart Forhold til dette, var Pedal
værkets Stemmer, Instrumentets dybeste, anbragt, og
endelig var Orglets næstvigtigste klanglige Del, Rygposi
tivet, placeret bag ved den spillendes Ryg, paa et lille
Fremspring fra Orgel-Pulpituret og klingende frit ud i
Kirken.
Om Orglets stilmæssige Ydre, dets Facade, som det jo
i høj Grad vilde være af Interesse at kende noget nær
mere til, findes kun ganske sporadiske og indbyrdes des
værre ret modstridende Opgivelser. I den danske Vitru-
v iu s’ Beskrivelse af Nikolaj Kirke, hidrørende fra 1740-
Tallet, hedder det f. Eks., at „Altret, Prædikestolen og
Orgelværket er paa gotisk Maade overmaade nette og
zirlige, prydede paa det rigeste med Billedhugger-Arbej
de, Billeder og andre Zirater, som med adskillige Farver
er malede og rigelig forgyld te“. Dette kunde tyde paa, at